en stom fuld aften

hun gik tøvende over til at han fjernede hånden den lille dødbringede nål glintede i såret og den grønne gift dryppede fra den hun bed tænerne sammen og kikkede letter bange på ham han ville slå hende nu ville han ikke?

"tåbelige pigebarn" mumlede han kærligt og fjrnede nålen, "dette bliver en alt fir lang nat, lig dig ned og slap helt af, jeg skal virkelig koncentrere mig nu" sagde han blidt med alvorigt

hun lagede sig ned på sin raske skulder med frondt imod ham hun kikkede skyld bevist op på ham og viste ikke rigtigt hva hun skulle stille op med nogget som helst så hun begyndte at nynne det nyeste sang hits breaking bejamin med dance whit the devil

"ti helt stille tak" mumlede han med halvt lukkede øjne "håber du ligger godt fir du må ikke røre på dig og ti helt helt stille" munlede han nærmest i en hymmen, han lagde hånden på hendes skulder og sukkede, gift var altid noget værre noget, man skulle finde det hele samle det og presse det ud af såret for derefter at lugge såret, han begynde det møjsommelige arbejde, efter 4 timer var han endelig færdig og udmattet, hun sov trygt og han måtte holde sig vågen, bålet var gået ud og der var kun få gløder igen

valantha vendte sig i søvne hun kunne fornemme den rare følse af velvære i hele kroppen nu hvor den var healet selv i søvne hun fik igen fat i hans arm og lå og krammede den hendes ejen private bamse hun drømte ikke fornemmede bare skoven omkring sig det var rat men inderst inde lurede demonerne og frygten for at han ikke var der når hun vågnede

(anede ikke hvad jeg skulle skrive)

han sukkede, lidt små irriteret, han burde til at komme tilbage, men han kunne ikke efterlade hende og det ville skabe for emget kaos at tage hende med, det var trods alt besluttet på rådet at hun skulle dø, men det havde han jo ikke mødt hende og kend hendes sørgelige historie. "Valantha vågn op, det er morgen" sagde han blidt mens han forsøgte at ruske lidt i hende

val vågende stille og kikkede på ham "morgen du ser træt ud har du selt ikke sovet?" hun missede lidt med øjende imod solen "du er entelig meget sød af en engel at være" hun grinede til ham og satte sig op efter at have sluppet hans arm igen

"jeg har ikke sovet meget længe okay, du har vagt megen bekymring, kære" sukkede han og smilede svagt "sig mig hvor tager du hend nu, jeg har brug for at sove og jeg tror ikke det går jeg tager dig med, jeg har også lige nogle ting der skal ordnes, men bare rolig jeg skal nok finde dig igen" hans øjne var milde men trætte, han fjernede en tot har fre hendes ansigt og kørte den om bag hendes øre, han sukkede, han var så træt

"jeg tror jeg går en tur ved havet" hun smilede "du er sikker på at du finder mig? tror det bliver svære end forventet som du selv ved var jeg efterlyst i jeres land" hun kyssede ham på panden "men skund dig nu hjem og sov min engel og der er ingen grund til at bekymre sig for mig jeg er en stor og stærk pige og jeg skal nok overleve jeg har en mission der skal klares før jeg dør" hun rejste sig og kikkede ned på ham

"jeg skal nok finde dig, bare rolig, men jeg må under alle omstændigheder tilbage, for både søvn og få snakket med rådet om dig" han smilede roligt, hans milde øjne betragtede hende, hendes små kys generede ham ikke mere, han ønskede dog at han ikke skulle forlade hende, han var bange for at hun ville være død når han fandt hende igen "pas nu på dig selv og rod dog nu ikke ud i noget alt for farligt, lille frøken" med disse ord satte han af og fløj op imod himmelen, hendes engel, jamen dov nu blev han også ejet, han grinede lidt for sig selv

///out///

val stod og kikkede efter ham da han lettede hun gik lidt rund i skoven randt en sø og vaskede sit tøj og tog selv et bad mens hun var igang hun rengjorde sin vifte og flettede det lange hård den slidte kappe blev også vasket da tøjet var tørt rejste hun sig får at gå hun begyndte at gå imod stranden men ombestemte sig og gik i stedet imod ruinen hun havde brug for fred

//out