en ensom tanke

"min mordriske enargi bliver i øjeblikket brugt på at sove" hun nikkede med hovedet som om den sætning faktisk gav mening hvilket den bestemt ikke gjorde hun smilde blidt til ham og hendes øjne var så milde som rent kildevand

"ha ha ha ha jamen kære dog, sover du så meget?" han smilede drillende til hende, hans øjne lyst at morskab *hun er i sandhed et hæligt væsen, må jeg sige* tænkte han stille for sig selv mens han betragtede hendes lidt barnlige opførsel

"jep og mere til" hun rejste sig elegant og tog det par dance trin og kyssede ham så på panden hun smilede til ham men inden i sved det i hende af smerte

"hvad gør så at jeg overraskede dig på et vågent øjeblik?" han smilede og rejste sig, han tog frakken af og lagde den i stolen og begynde nysgerrigt at gå rundt og se på huset, der var noget charme over det, selvom det var noget humm ja "du har indrettet dig pænt" han kunne ikke rigtig finde ud af hvordan man ellers kunne udtale sig om et fåtals møbler deriblandt en seng og et skab fylt med tøj, et spejel og et anlæg og et bjerge af cd'er

"det var fordi jeg ikke har boet her mere end tre timer så jeg har ikke pakket ud endnu så det var det jeg var igang med da du kom" hun smilede blidt til ham

"okay okay som du vil kære" han smilede til hende og gik over til cd'erne og tog en op og kiggede indgående på den, humm ja ja, sådan er det jo, hvad skulle han ellers sige

hun kikkede på ham og sukkede så " jeg skal ud og købe ind jeg tror jeg bliver nød til at skynde mig inden butikkerne lukker" hun smilede undskyldene til ham

"jamen dog allerede, er klokken så mange?" han smilede til hende, tiden var lidt anderledes for ham "hvad så efterlader du mig her?" hans stemme var drillende han kiggede forsigtigt op fra cd'en og så lidt skuffede på hende, men dog med et blik i øjnene der var drillende

hun kikkede sig forviert omkirng hvad skulle hun svare nej hun skulle jo ikke ud og hanle det eneste hun manglede var te men hans tilstædeværelse begyndte igen at gøre ondt og hun ville ikke belæmre ham med det hun vidste ikke om hun skulle give slip eller holde fast hun havede bare brug for at være alende og tænke over itngende

"men hvis du vil have jeg går nu så er det vel fint nok" han lagde cd'en fra sig og gik hend til stolen og tog sin frakke på og smilede blidt til hende, han gik hend til hende "jamen farvel for denne gang så lille frøken, hvis det ikke kan blive anderledes" han smilede kærligt

hun vendte sig og kikked epå ham "damian... jeg tror ikke at... jeg tror ikke at det er en god ide at vi ser hinanden mere" hun tav og kikkede ned i jorden og hviskede så "jeg vil ikek være grunden til at du lider eller er så forviret det var ikke meningen jeg øsnkede kun at du skal være lykkelig og det kan jeg ikke gøre dig" en tråre ramte jorden foran hende

"jamen aller kæreste skat" han lagde armene om hende "jeg er ikke såret, jeg nyder skam dit selvskab, men jeg kan bare ikke elske dig som du elsker mig, kan du forstå det, det er for besværligt oven i mit hovede, jeg kan vel lige så godt slappe af sammen med dig som at hænge ud i skoven som første gang vi mødes" han smilede til hende "du gør mig glad, men når du vil have jeg skal føle sådan noget, bliver det hele så svært og hemmelighedsfuld og jeg kan ikke lyve jo, kære lille skat" han kyssede hende på panden *det var jo ikke sådan ment jo, iii hvorfor skulle kvinder også misforstå alt*

"nej jeg ved det godt men sagen er den at jeg elsker dig og altid vil gøre det jeg kan ikke give slip og bare det at se på dig og vide at du aldig bliver min gør for ondt til at jeg kan håntere det så er det nemmer hvis du bare ikke er der mere så du kan være et lykkeligt minde i stedet for en smerte" hun trak sig blidt fri fra ham

hans arme faldt ned langs siden, han så fortabt på hende som om han lige havde indset han havde tabt det dyrebareste han ejede så slog han øjnene ned "hvis det er det du ønsker" han vænde sig og gik, han åbnede døren og ventede ikke en gang på et farvel, han lettede direkte fra dørtrinnet og forsvandt op i himmelen, han var ked af det og forvirret, hvad nu?

///out///

val gik ind i sengen og lagede sig og stirede op i loftet det var så det hvad nu?? hun rejste sig efter noget tid og gik ned til ruinen for at træne hun vidste at un ville træne så meget at hende krop ikke ville kunne bære det hun ville træne smerten væk

//out