en ensom tanke

val lå på sin seng og tænte der var stille i huset så fedeligt og rytteligt hun nød det her var der intet ondt der kunne nå hende her kunne hun dance og synge og bare være sig selv ja bare gå rundt uden tøj på hvis det var det hun ville og alle hendes fælder og alarmer ville advare hende når der kom nogle hun vendte sig om og tog den bog der lå foran hende hun håbnede den og begyndte at læse det var det nyste bid af manga serien magic knights hun elskede den serie tre unge piger der bliver tryllet til et anet land og kommer til at slå den forkerte ihjæl og ødelægger mere end de reder meget ironisk

damian bankede forsigtigt på døren, sikke et sted tænkte han stille for sig selv, man følte sig ikke just velkommen for at sige det rent ud "valantha er du hjemme" råbte han, men dog lidt stille, alle disse alarmsystemer gjorde ham faktisk lidt urolig, boede alle mennekser virkelig sådan, var krigen mellem dæmoner og engle virkelig kommet så vidt?

val hørte en banken også damians stemme hun næsten fløg op af sengen rettede sit tøj kastede et hurtigt bil på sig selv i spejlet og løb ud mod døren "jeg kommer nu" hun nåede enlig døren og var ved at falde over den kæmpe bunke cd'er der lå mig i rummet og flød hun havde været igang med at sætte dem i orden men var aldrig blevet færdig og det var jo ikke lige frem fordi hun ventede gæster hun åbnede døren og ligende mest af alt en der var blevet forstyret i noget der nok ikke var helt ok hun kikkede op på ham mens hun smilede stort

"jamen hej unge frøken, jeg tænke jeg lige ville kigge forbi og se hvorledes det gik dig" han smilede til hende "sikke en hyggelig have, øh ikke lige som jeg ville have indrettet den, men det er vel bare min dårlige smag" han smilede skævt til hende

hun smielde til ham og hvem ham med inden for "kom ind det er farligt for dig at stå derude fælderne kan aktiveres ved den miste udløsning af bare en anelse overnaturlig essens " hun kikkede på rodet på gulvet og stildte sig så det var mindst mulig synligt mens hun rødmede en smugle hun kunne stadigvæk huske epesoden på kilppen som om det var igår

"jamen dog, så må jeg vel heller det" han smilede og tråte inden for, "jamen dog jeg føler mig næsten hjemme, bortset fra at alt mit rod nu en gang er kæmpe bunker af papire for tiden" han smilede drillende til hend og så sig lidt omkring en rigtig ungsomshybel i sandhed, hvis det ikke var fordi han selv roede lidt for tiden, hvilket han nok havde overdrævet lidt, for han var enlig en ordens engel og ikke så meget for rod, han kunne godt lide rene fine bløde linjer, men sådan var det nok for de fleste engle, selv i deres hjem kunne man se de ikke repræsenterede kaos, men orden og harmoni

"det undre mig ikke du kan bare sætte sig ned hvis du kan finde et sted at side jeg har ikke så mange møbler jeg bruger dem ikke rigtigt" hun smilede halv genert og satte sig og begyndte igen at sætte cd´er på plads hun vidste ikke hvordan hun skulle reager på ham det var tros alt første gang de mødstes siden klippen men det kom nok hver ting til sin tid og lige nu galdt det bare cd´erne

han satte sig på gulet over for hende med korslagte ben og betragtede hendes handling, han støttede den ene arm på knæet og lagde hovedet i hånde, hvad skulle der dog blive af dem, han følte sig så mærkelig fortvivlet inden i, han var nok bare træt, han havde hørt på gamle engle snak hele dagen og stradegier der virkede for en englealder siden, de kunne ikke regne med dæmoner forsat var så dumme og dog det var dæmoner

hun sendte ham et genert og meget sky blik hen over den bunke cd´er som hun var ved at sætte på plads hvis han dog bare ville sige noget gøre noget for en gangs skyld ville hun ikke være den der tog det første og eller lavede den første bevæglese tætter på ham hun var stadigvæk ikke helt sikker på hvor han stod i forhold til hende men en ting vidste hun at her var der ingen der ville kunne se eller forstyre dem det var hendes alamsystem for kraftigt til

"du har i sandhed fået ervervet dig meget på kort tid" han smilede til hende "da jeg mødte dig virkede det som om du ikke havde andet end det du gik og stod i" han smilede venligt til hende, han kunne ikke få sig selv til at reagere anderledes, det hele var så sært, så meget mod hans natur

"det havde jeg heller ikke ud over den formue jeg har tjent på at arbjede" hun skulle til at sige myrde men tog sig i det igen hun rejste sig op "men eftersom jeg har lovet dig ikke at gøre det mere er jeg jo nød til at lære at dance så jeg har noget at leve af og jeg tænte at få noget musik at øve mig til så jeg har købt lidt at state med og nogle vifter der ikke slår ihjæl når man rammer nogle med dem" hun smilede usikkert hun kunne fornemme at hun var ved at midste ham igen og at det der skete den gang var en engangs forestilling

"det er jeg glad for at høre" han smilede, han kunne godt mærke den anstrængte stemning og følte han måtte gøre noget, han ryggede sig lidt tætter på hende og rørte blidt ved hendes ene ben "valantha, jeg er ked af det, men jeg er altså ikke så god til det her, det strider mod alt jeg har lært, mod hele min natur, jeg siger ikke at jeg holder utrolig meget af dig, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre okay, jeg har aldrig prøvet sådan noget her før okay, jeg ved bare at jeg savner dig når du ikke er der og at jeg har lyst til at se dig vær gang jeg har lidt fri, du må ikke blive sur på mig eller støde mig væk, du må bare forstå dette er meget sværet for mig okay min kære?" hans stemme lød nermest lidende, men han havde det som om en sten var lettet fra hans hjerte da det endelig var sagt

hun knælede ned foran ham og tog hans hænder i sine "jeg ved det godt min engel tro mig det er gået op for mig det er også derfor jeg ikek overfaldt dig med kys og kram da du kom ind af døren det eneste jeg gene vil have i øjeblikket er at der er en der holder om mig og som kan få mig til at le problemet ved det er bare at jeg ved at du har sværd ved det og at jeg ved at på et eller enet tidspunkt kommer jeg til at kysse dig igen og jeg ved ikke om jeg kan tillade mig det" hun så ham ind i øjende hun ville ikke have at han skulle lide på grund af hende det var han for god til

"jeg vil gerne holde om dig og jeg vil gerne få dig til at le, jeg vil gerne kysse dig, men jeg ved ikke om jeg kan få mig selv til det" han så skamfuldt ned "du er mig så kær, men det hele er så svært" han så op og lagde en hånd på hendes kind og kyssede hende på panden og hev hende ind til sig

hun tog fat i hans jakke og lukkede øjende "tag dig den tid du skal bruge jeg løber ingen steder hvor skulle jeg også løbe hen og jeg kan vendte jeg har vendtet på et øjeblik som det her i 8 år så mon ikke jeg også kan vendte en måned eller to mere" hun lage sit hoved imod hans bryst *hvis det her er alt han kan give mig nu er jeg mere en tilfreds bare det at vide at han holder af mig gør mig isand til at vendte 8 år mere*

*det kommer nok til at tage mere end en månede eller to hvis det noglesinde kommer til at skeØ tænkte han stille for sig selv, han kyssede hende blidt på panden "er du helt sikker, min kære" viskede han stille ned i hendes hår, han håbede han kunne give hende hvad hun ville have man han var ikke sikker, men ture ikke sige det af frygt for at miste hende

"hvem skulle jeg ellers rette min kærlighed imod der er ikke så mange andre der kan se det som du synes at se jo min bror men han er jo min bror og det ville være klamt" hun kikkede på ham med bedende øjne hvad var det han havde gang i nej hun forstod virkelig ikke hvorfor han ikke bare kunne give slip på alt ting bare de få timer om dagen de var sammen men hun kunne ikke drømme om at sige det til ham

"en der fortjener dig og kan give dig alt det du begære" han strøg hende over kinden "jeg tror nu ikke jeg er den eneste der ser det kære" han smilede blidt "men ikke i dag jeg kan ikke i dag, kan du leve med det for nu?" han så på hende med bedende øjne, han orkede ikke at prøve i dag, han ville bare nyde hendes selvskab

"ja det kan jeg godt min engel men kun på en betingelse at jeg må forsøge at lære dig at dance" hun rejste sig smilende og rækte sin hånd ned mod ham mens hun med den anden tændte for musiken den bløde celtiske musik strømmede ud af højtalerne først langtsomt så tog farten til

han grinede "nej kære det får du mig ikke til er det ikke slemt nok du har fået mig til at holde af dig som jeg gør" han hev hende ned på sit skød og smilede til hende og trak hende ind til sigog hold tæt om hende, mens han nød musikken

hun lagede blidt sit hoved imod hans hals og slappede af "en eller anden dag bliver du nød til at lære at danse eller i det mindste bare hjælpe mig med at rette på nogle af mine fejl nu hvor jeg skal til at lave en keografi hvis jeg skal optræde mere end en gang" hun lukkede øjende og legede blidt med en lok af hans hår

"jeg har ikke forstand på dans kære, ikke din slags dans, sådan noget har jeg ikke set før" han strøg hende over håret, hans tanker fløj roligt afsted

"men du er vel i stand til at bedømme hvad der ser godt ud og hvad der ikke gør" sagede hun roligt hendes øjne føltes tunge hvorfor blev hun altid træt når hun følte sig tryk hun forsøgte at undertrykke et gab hun stagte sig og puttede sig der efter længer ind i hulningen imellem hans hals og hans kraveben

"det ved jeg nu ikke, jeg ligger aldrig mærke til de fejl de kvindelige engle laver når de danser, men min søster er meget god til at gøre mig opmærksom på dem" han smilede lidt for sig selv "nej du det går ikke du falder i søvn, så er det nok bedre jeg tager hjem igen, ikke" han gav hende et knus og gjorde mine til at rejse sig

"nej du må ikke gå" hun greb fast i hans arm han var jo lige kommet hun kikkde på ham med en blaning af frygt og paink i øjende hvorfor fik han hende til at føle sådan her hver eneste gang de var sammen det eneste hun ønskede var at være sammen med ham på ubestemt tid kun de to uden andres indblanning hun sukkede "vil du ikke godt blive lidt læner?"