en ensom tanke

"det er ikke et spørgsmål om at ville, det er et spørgsmal om pligt" han smilede til hende og rejste sig, sukkede, han søster kom vel også snart på besøg igen og han skulle også kunne have lidt fri til hende, der var meget der skulle nåes

val sukkede og slap ham *altid pligt måske har han ret måske skulle du tage og få dig et noramlt liv uden engle og dæmoner og overnaturlige ting der flyver om ørene på en hele tiden* hun vendte sig uden at sige noget og begyndte at sætte ting på plads igen

han gik, hna kunne bare ikke, det var for meget, hvordan kunne hun kræve så lidt og få det til at føles som så meget, han var sur, mest på sig selv, han kunne bare ikke dette, det var alt for unaturligt. "får jeg ikke et farvel?" sukkede han og lænede sig mod dørkarmen, "valantha, dette, jeg..." han afbrød sig selv og stirrede ud af døren "jeg er bange for dette bare ikke går, jeg kan bare ikke lige nu okay, det er bare for meget" han vende sig om mod hende, smerte lyste ud af hans øjnen han gik hend imod hende igen "jeg vil ikke ligge skjul på at jeg elsker dig, men jeg vil ikke lyve og sige at mit embed betyder mere og vær gang jeg kommer til dig føles det som om du beder mig vælge og du ved nok hvad jeg vil vælge" han kiggede opgivende på hende "jeg ønsker ikke vi skulle leve i skjul, jeg vil så gerne kunne tage dig med der op, men det går bare ikke, jeg kan ikke leve sådan her, jeg kan ikke lyve, jeg føler også jeg vandære dig på denne måde, hvorfor kan du ikke være lykkelig med en anden og bare have mig som din ven, jeg svigter dig jo ikke lige meget hvad!" det sidste råbte han næsten han var så ophisset, han var så fortvivlet og det var han ikke vandt til han var den med det kølige overblik og nu var han den forvirrede "valantha hør nu på mig dette er sindsygt, det er dejligt men sindsygt, jeg ved jeg ikke burde sige dette, men jo alt ville være så meget lettere hvis du var en engel, ja" han havde tåre i øjnene og lagde armene på hendes, han var forpustet og følte sig så meget mere lettet alt det han havde haft gemt væk inden i sig var nu ude, en byrde var blevet lettet fra hans hjerte

hun kikkede koldt på ham "så er det enkelt så bliver jeg det hvor lang tid det så end skal tage" hun lukkede øjne hun stod ret og styrekn og selvsikkerheden var næsten til at tage at føle på men inden i græd hun "hvis der ikke er nogle anden udvej jeg har ikke tænkt mig at leve et ensomt liv her på jorden bare fordi at jeg er et menneske og nej jeg ville aldrig bede dig om at vælge da du så pænt selv siger ved at jeg ville blive valgt fra og det har jeg ingen intitoner om og jeg skal nok finde en måde min engel tro mig det skal nok lykkes det er bare et spørgsmål om tid" hun lagede en på hans kind

han hev hende ind til sig, han holdt så utrolig meget af hende, men det gik bare ikke, det sled ham op indvændigt, han holdt fast om hende som om han var bange for hun forsvandt fra ham, som om han aldrig ville gie slip igen

hun lagede blidt armende om ham og lage sit hoved imod hans bryst "det skal nok gå alt sammen jeg finder en løsning det lover jeg hvad det en så måtte være og jeg ved ikke hvor lang tid det tager men jeg er villig til at bruge den tid så måske entil det er ordnet skulle vi nok ses nået mindre? jeg mener bare får at mindske smerten en smugle?" hun kikkede op på ham

han lukkede øjnene "du har jo nok desværre ret, jeg har så svært ved at fokusere for tiden, det er ikke så godt" han sukkede, hvor var hun bare fantastisk, men hvorfor var hun ikke en engle så ville det være se meget lettere at ses, uden alle stillede spørgsmål, han kyssede hende blidt på panden

hun sagede intet stod bare og holdte om ham *er det virekelig det jeg ønsker det her jeg mener jeg elsker ham virkelirkelig men ønsker jeg vireklig at han elsker mig når det bringer ham så meget smerte og usikkerhed? hvad skal jeg gøre jeg ønsker ikke at han lider jeg vil være hans smertekilde jeg vil bare gøre ham lykkelig om det så er med eller uden mig hvad det så indebære* hun lukkede stille øjende

"jeg kn måske blive bare lidt endnu okay" sagde han stille han kiggede ned på hende

"det ville være dejligt men så insister jeg på at lave te" hun kikkede op på ham og smilede som en lille pige der lige var blevet lovet en stor is hun kyssede ham huritgt på kinden og gik ud i køkkenet for at lave te *hvor var det nu den stod hvor var det nu hmm nej det er ris og nej der er suzi kan man koge ris på ris og suzi måske hvis jeg kommer noget sake i at det vil smage mere som te nej vendt så er det jo suppe jeg ved det er her et eller anet sted*

"humm ja ja", han kiggede sig omkring for at finde et sted at sidde, der ikke var gulvet, han ryggede forsigtet på noget tøj og under der fandt han da også en stol, som han først havde forudindtaget, han satte sig forsigtigt og så sig omkring

val havde enlig fundet te kedlen hun satte vanet over og begyndte at leder efter te blade det fandt hun ikke men til genkel var der en meget smuk blomst i hende vind hun trak nogle blade af dem moste dem i et filter og hælte det kogende vand over det hun lugtede stille til det det lugtede ikke af noget så hun hældte en halv flaske sake i og kom så ind med to kopper "så er der te" hun smillede stor og var meget stolt over at selv at have lavet det te

"jamen dog da" han smilede til hend, smilet var vart og venligt og hans blik kærlig og ømt, "hvad er det for en te?" spurgte han nysgerrigt

"det er en te der for folk til at slappe af" hun smielde hemlighedsfuldt og rakte ham koppen så smilede hun stort "kom nu prøv den du har godt af lidt adsoredeslse" hun satte sig selv ned på gulvet ved hans føder og så op på hende

han tog forsigtigt teen, den lygtede af noget han kunne genkænde, men kunne ikke sætte finder på hvad, han smilede til hende, "skal du ikke have?" han nippede forsigtigt til den føj, den smagte jo af, af spiritur "jamen kære dette det kan jeg altså ikke drikke" udbrød han halvt forfærdet, det var på ingen måde fornuftigt at flye i beruset tilstand

"er der noget galt med teen?" hun så undrende på ham og smagte så selv på den hende ansigt fortrak sig i vendelse og hun spytteede alt sammen ud igen "øv det smager jo ikke godt" hun så først forfærdet ud der efter begyndte hun at grine ikke bare grine lidt men virkelig skral grine så tårende sprang for øjende "undskyld det må du virkelig udnskylde det var ikke min mening at det skulle smage så slemt" fik hun grinede sagt

han så forundret på hende og viste ikke lige hvad han skulle gøre "jeg ved ikke hvad slags te i drikker her nede, men vores smager ikke af..." han smagte lidt på den eftersmag den havde efterladt i munden "saki" han smilede venligt til hende

hun rødmede og stadigvæk grinde fik hun tilstået "jeg kunne ikke finde teen så jeg lave min ejen men det er også kun fordi mit køkken roder" hun begyndte at hikke af grin

"ser man det ja ja" han stak hånden i lommen og trak en lille pose med ganske almindelig kamille te op, måske ikke så almindelig, det var trost alt fra hans have, endnu et af hans kære søsters ideer "her prøv dette i stedet" han smilede til hende

hun tog glædestråelden imod den og løb ud i køkkenet og lavede en ny kop te til dem hun kom ind med dem og satte sig igen hun smagte stilel på ham og smilede så "den smager vidunderligt hvor har du købt den?"

han slog en grov latter op, som rungede i hele huset "jamen kære dog jeg er jo ikke typen der handler ind, som i menneskens verden, den er fra min have der hjemme" han smilede kærligt til hende on nippede til den, lidt forsigtigt han skulle nødig have sig endnu en grim oplevelse, jo det var han egen, den smagte hærligt, han sukkede tilfreds

"seriøst er det din egen" hun satte teen ned og lagede hænderne på hans knæ men hun rejste sig lidt op så hun var i øjn højde med ham "den er vidunderlig" hun rødmede og kikkede ned *ligesom ham*

"ja ting er noget anderledes der oppe, men for mig er den nu en gang normal" han smilede til hende "sig mig hvordan kan du bo i sådan et rod?" han så sig omkring, dette ville være mere end rod i hans øjen, en frakke på gulvet var rod, dette det var kaos

hun smilede og kløede sig i håret "man vender sig til det og det er entelig ikke så slemt jeg tror bare at det bare er fordi at i bund og grund er jeg for doven til at gøre noget ved det"

"humm dovenskab er ikke en særlig god kunskab, hvorfor burger du ikke din morderriske engergi på at slå rodet ihjel" han smilede drillende til hende og tog en tår af teen, ja det var en god te, bedre end hendes værtfald