En tanke til fortiden.

val stoppede pludselig ved synet af krigerengel han sad og pillede ved sit sværd hun gjorde lydløst teng til marco med en finger om at det var ham der sad der hun holdte to finger et godt stykke fra hinaden for at symlosere hans styrke og pengede så på det sted hans vinger sad fast og visete igne lydløst at det var hans svage punkt og så det faktum at han var kilden

val satte sig ned på grennen men benne frit dinglede ne dunde rsig hun ligene mest af alt en lille pige der legejede i et tre det eneste der ikek var lilel pige aktigt var hendes flammende blå øjne hun tog hunrt en nål frem og kastede den imod manden den fløj hurtigt og lydløs igennem luften som et lyn der flæscer himlen hendes præcition i kastet var skræmemnde

nålen borede sig ind lige udner det sted hvor vingen begyndt eog manden segnede bevisløs om da den lille bitte nål ramte ham val sukkede og lægnede sig tilbage op af træet "kan de ikke snart tage sig sammen og sende nogle der i det midste kan give ldit modstad fra sig det er er jo ikek engang sjovt eller tidspillet værd" hun lukked eøjende og surmuglede for sig selv

"ja jeg må indrømme jeg er skuffet han skulle forestille at være elidte kriger hmf kan de ikek snart sende noget der er værd at slås imod jeg gider ikke det her små kravl" hun rettede sig op og studerede ham nøje" vi kunne tage en kamp der er nok lidt mere modstand i dig" hun smielde for sig selv *måske har jeg langt om længe fundet en der kan slå mig ihjæl som kan befrie mig for at være det jeg er* tænkte hun mens hendes smil var som mejslet i hendes ansigt hård stift føselsforladt

"det kan være jeg har taget fegl men jeg tvivler under alle omstædgigheder burdte du være beder en den der krigerengel men lad os lade det komme and på en prøve" hun smilede selvsikkert til ham og støj sin hånd ignnem sit ejet hår

(hun er lidt stærker end ham men ikke meget)

val sad stadigvæk lånet op af trået som om der intet skete hun smielde saligt for sig sel vog satte sig op med et sæt med flammende blå øjne i den bevælgese hun havde fortaget havde hun allerrede kastet tre nåle imod ham de styrede som misiler imod hans nærve punkter og hvis der var en der ramte ville det lamme den del af kroppen

val trak over mennesklig hurtigt sine vifter og folde dem om hans sværd da han kom de lyn der gik igennem sværende blev opsuget af de magiske metal spiser der glintede blådt ikke nok med de var magiske så var de også skarper end et barberblad hun smield etil ham "endelig lidt modstand"

val smilede koldt og lod sine øjne danne et magisk skjold af blå ild omkrig sig selv så han ikek remte hun holdt stad fat i hans sværd med viften to vinger skød ud af hendes ryg med fjer så skarpe som knive og dem brugte hun til at slå ud efter ham bagfra

val stoppede sin begvæelse så hun ntet remte hun rejste sig da han var kommet et stykke væk lage hånden i siden og smilede til ham dette skulle nok blive underholdene hun lagede armende ud til siden og begyndte at snore svimmelende huritgt rundt blade fra træener blev grebet af den tonato aktige vind hun frembragte og lige pluselig ud fra det virvlende helvede f blade fløj et par dusin sylespidse nåle imod ham

rastina sprang let og elgant ned på jorden lanede på hænderne og satte af igen og undveg på den måde alle de angrev der var kommet imod hende hun var nu ove rved ham hun sprnag igen og landede ved sidne af ham hun lkyssede ham krævende på mundne inden hun sprang vider igen så hun nu var bag ham med sine vifter for hans sprupe

val kastede sig elegant bagover smidig som en kat mens hun snorede rundt i luften og lanede på benede med ryggen til ham et drilsk smil spillede i hendes mundvige og hendes øjne glitetede svagt i lystet de var intense og faretruende det var tydeligt at hun nød det her mere end hun nød livet selv hun drejede sit ansigt så han kunne se halvdelen af hendes ansigt en let vind greb fat i hendes hår og fik det til at flavre omkring hendes ansigt og trak let i hendes tøj så det kom til at side meget tæt på hendes krop

val smilede igen og folde huritgt begge sine vifter omrkig has knive så de ville være fanget og istedet for at komme væk fra ham trådte hun tætter på så hendes ansigt ville være få cm fra ham hun smielde igen engle blidt og ligende ikke en kvinde der kunne slås eller slå ihjæl