en oplevelse for livet

val kom ind og nåede lige at deaktiverne alle engle fælderne på vejen så serafir kunne komme med ind uden at blive skudt ned af engle dræbende enaier hun stildte sig i døre og holdte den for ham "skynd dig ind de aktiveres igen om 30 sekunter"

Han så på hende og fulgte hastigt med. "Du kan ikke lide engle kan jeg se... Har jeg gjort noget galt?" spurgte han med et smil.

"det kaldes sikkerhed foranstaltninger hvis nu at rådet skulle bestemme sig for at sende en hær efter mig fordi jeg har slået 165 af deres engle ihjæl for nogle månder siden jeg har også til dæmoner jeg er vist ikek den mest pupolere her omkring" hun gik ind og hang sin kappe ved siden af sine vifter og de andre våben der lå smidt i et hjørne

"Hmm sødt.." var hans stille kommentar. Han så sig rundt. *Hvad har jeg rodet mig ud i?*

valantha skyndte sig ud i køkkenet for at lave en kop te det var ikke så længe siden hun hade ryttet op men det var allerede begyndt at rode igen hun fandt teen og begyndte at lave en kop

Han fulgte efter hende eftersom han var usikker på hvor han måtte sætte sig. "her er da pænt, trods rodet" sagde han

hun smilede lidt genert til ham "jeg har lige ryttet op bare sæt dig inde i stuen der burdte være plads nok" hun gik over til ham og kyssede ham på kinden

Han satte sig inde i stuen. *Hvem havde troet jeg skulle forelske mig i en pige som hende? En der tilsyneladende levede af at dræbe engle såvel som dæmoner..* Han rystede stille på hovedet. "Du er ved at blive skør du gamle" mumlede han stille for sig selv.

val lavede teen færdig og kom ind med en bakke te og satte sig ned over for ham hun så nervøst på ham "hvad synes du så?"

"Her er pænt nok.. Man får ellers en del at vide om menneskene oppe ovenpå.." Han lo. "Hvorfor er du nervøs søde?"

hun smilede genert til ham og tak på skulderne "jeg er vel bare ikek vant til at havee en mand i huset og jeg ved entelig ikke hvor jeg skal gøre af mig selv ellver hvad jeg må gøre hvad jeg ikke må gøre hvornår det rigtge tidspunkt er eller hvornår jeg går over grænsen hvad er det entelig i får at vide oppe oven på"

"Det lader til at alle mennesker er efterlyst, hvorfor er jeg usikker på, men der er en form for jagt i gang.. " *Hvorfor siger du den slags til et menneske din stud?! Du har kendt tøsen i knap en dag og.. du er vild med hende* Han skældte ud på sig selv indeni og så på Val. "Altså.. med hensyn til hvad du må og ikke må.. så længe du opfører dig pænt kan du i teorien gøre som du vil.." Han smilede til hende.

val begyndte først at fnise og så grine højt og hjerteligt "hvis du bare videste" fik hun grinet frem hun tog et hårdt tag i sig selv og kikked epå ham med et kærligt smil "ser du jeg er vandren"

Han tabte kæben, mens han forsøgte at komme i tanke om hvem 'vandreren' var helt præcist.. *Hvem eller hvad er det nu det er* tænkte han, vel vidende at han måtte se ret spøjs ud i ansigtet lige nu. Han tog en dyb indånding. "Javel ja.. ser man det.." *HVorfor ender jeg altid i sådan noget her?*

val rejste sig stille "jeg vil gerne forklare hvorofr jeg er efterlyst i himlen jo ser du jeg har dræbt pateret kastaret flere krisengle end du kan tælle til på 8 hænder jeg har dræbt nogle af jeres rådsmelem og andre vigtige personer og tro mig jeg gør det aldig igen ser du jeg har gjordt præcis det samme over for demoner siden jeg var 9 har jeg været hyret som lejemorder både for dæmoner og engle og har dræbt dem jeg blev betalt for at dræde grunden til at jeg gjorde det var ren overlevelse det gav penge og penge gav mad hviket jeg ikek hvade ellers jeg kan ikek have et normalt jop da jeg hverken har talenter eller uddanelse hos engle er jeg kendt som vandren den anden mest efterlyste og hos dæmoner er jeg kendt som skygge danser den 3 mest eftersøgtedet er derfor jeg har så mange fælder våben og så vider uden for og herinde"

Seraphir nikkede stille. *Tænk at dræbe til begge sider for at overleve..* "Du har da talenter.. du kan synge og så.. ja.. slås..."

"slås ja det ved jeg det er dem jeg har brugt for at overleve og synge kan man ikke leve af men jeg lover dig det er slut nu jeg har ikke mere at kæmpe for " hendes øjne fik igen den frygtelig smerte trukket hen over sig som et slør og afslørede al den smerte hun føldte den fortrydelse hun følte og hvor meget hun afskyde sig selv hun vendte sig bort og gik over til vinduet og kikkede opgivende ud

Han gik hen og lagde begge hænder på hendes skuldre. vendte hende om. "Måske ikke, men alle må da have et eller andet talent der ikke er dukket op endnu.." Han så hende længe i øjnene inden han kyssede hende kærligt, blidt..

val så lidt over rasket ud han kyssede hende slev om han vidste hvem hun var og hvad hun havde gjordt hun lage sin ene hånd på hans kind den anden på hans bryst og kyssede ham taknemligt en enkel tåre løb ned over hendes kind

Han tørrede blidt hendes tåre væk. så på hende med det mest kærlige udtryk. "Valantha.. Jeg elsker dig.. og det er uanset hvad du så end måtte have gjort før i tiden. Jeg tror dig når du siger du ikke ønsker at se mere blod."

hun så på ham med et udtryk i øjne som om han var en engel der lige var faldet ned fra himlen hvilket han i bund og grund også var men aligevel hun lage armende om hans nakke og trykkede sig ind til ham som om hun aldig ville slippe igen hun vidste ikke om det han sage gjorde ondt eller ej men en ting var sikkert hun midste ham ikke han ville ikke vende hende ryggen som de andre

Han smilede og aede blidt hendes hår. "Jeg er her.. og jeg forsvinder aldrig.. det lover jeg dig min egen.. det lover jeg.." Han tog hendes hænder og så på hende. "Var det den te vi kom fra?"

hun nikkede uden et ord og læende sig så frem og kyssede ham i det kys var der så meget følse at det ville få en dæmon til at smile af lykke så meget lideskab at det måtte være al det hun aldig havede fået hun prøve at give ham og så meget begær at det måtte være syndigt bare at tænke på det

Seraphir så intenst ind i hendes lilla øjne. Han greb fat om hende, trak hende helt tæt ind til sig og kyssede hende inderligt, dybt og så intenst han formåede. Han mærkede en rislen ned langs ryggen af begær og kærtegnede blidt hendes hår, ansigt og ryg. *Hvorfor fanden skred Damian fra hende.. Denne fantastiske kvinde.. denne.. denne.. * Længere tænkte han ikke før han kyssede hende igen.

val smilede lettet og lod sin finger kæretende hans kind hals og kraveben hvorefter hun blidt lage hånden på hans kind og smilede lykkeligt til ham "din te bliver kold min kære engel"