hjem kære hjem

val mærkede ingen smerte hun så ham ikke lå bare på jorden med ansigtet vendt fra ham hendes krop var tom ingen tanker ingen følser hun kom langsomt på benne og kikkede på ham med sine flammende øjne og hovedet ledt på skrå hendes sorte hår lange sig omrking hendes ansigt så det var omkranset og hver eneste detalje i hends ansigt blev fremhævet et eller anet sted bag de gløende flammer stod en lille pige og græd af frygt og fortvivlse en pige der havde midstet alt

Damian stemme blev nu befalende "Valantha svar mig!" den rungede magtfuld og krævede det svar, han svævede forsat over jorden, alle hans sanser var i fild beredsakb han skulle ikke overraskes af en dæmon, når han var forsvarsløs og ikke på jorden

val vente sig om og begyndte at gå ind imod skoven hendes vinger forsvandt og hendes øjne slukkes de sorte skygger var nu begyndt at antage form og gik frygtsomme et stykke bag hende den lille sorte ring lyste med et svagt rødt skær

Damian gispede ved synet, men der var intet mere han kunne gøre, kun sikre sig sin verden, han havde gjort nok skade og nu var det på tide at rette op på det så godt som muligt, han håbede på der ikke var sket noget, men noget ine i ham sagde at der ville kommer store problemer ud af dette, han kiggede efter hende og lod en sidste tåre falde for hans kærlighed til det og forsejlede det derefter i sit hjerte for aldrig at åbne for den igen, han burde have viste fra starten det lun ville give problemer, hvad havde hun fået ham til, og nu ja hvad nu, han vende sig og fløj op imod Melen igen, i alt hast, han var enlig udmattet med viljestyrken holdt ham i gang og gav ham styre til at flyve det hurtiger han krævede af sig selv

///out///

val kikkede efter ham hun følte intet men åbende munden for at sige noget den klikkende lyd forlod hendes mund i stedet for hendes ejen stemme hun lukkede igen munden og sine øjne skyggerne omringede hende og gik som en ekskorte ved siden af hende imod ruinen

//out//