nu kan det fanme være nok

"jamen dog hvor kedeligt, jeg bruger ellers i virkeligheden alt min tid på at sidde der oppe pg lure på dig" han blinkede til hende og grinede "men min skønne, jeg forlod mit arbejde og jeg tror det savner mig, især fordi jeg skal nu nå dobbelt så meget på den samme tid for vi har snart møde" han hev hende ind til sig igen i en kærlig omfavning "men søde lille frøken jeg må flyve nu, pligterne kalder, jeg finder dig så snart jeg kan, bare du holder dig uden for huset ellers ved jeg ikke hvor du er" han smilede drillende til hende, kyssede hende, slap hende og lettede "farvel kære" han forsvandt op i himmelen med et hjerte der fløj som han selv gjorde, han følte sig i live igen

///out///

hun stod og så længe efter ham han have kysset hende mere end en gang hun smilede stort og begyndte så at dance af lykke efer noget tid stoppe hun og løb tilbage til byen for at købe et hus nu ville hun ikke forlade dette sted af ejen fri vilje