Et lykeligt hjerte

det er dent på natten og de fleste er nok gået i seng, men hiru står stadig og er vågen, han smiler for sig selv hans han spillede på sin violin, han spilede en langsom rolig melodi, og nynnede med han havde taget sin rustning af så hans hvide trøje sad løst på hans krop, og han fandt det befrinde ikke at have den på og hans sværd havde han lagt på gulvet ved siden af hans rustning, det var længe siden han havde følt så lykkelig selv om han altid var glad, han bevægede sig stille rundt i omkring i hallen

rastina kom gående hun var kun iført en hvid kjole og hendes sværd der var spændt om livet hun havde lige været over for at be hendes lange lyse hår var sat op i en elegant frisyre og hun var nyvasket så de sedvanlige blodkaltter var væk hvis det ikke hvade været for det faktum at hun bar sit sværd ville hun havde været meget sværd at genkende hendes blik var rettet imod gulvet og hun gik med hastige skidt der gav genlyd i den store hald

Hiru ænsede svagt nogens skridt og drejede hovdet mod personen men kunne ikke helt se hvem det var og spillede derfor roligt vidre på sin violin, melodien var meget sørgmodig at høre på dog også med en undertone af lykke han nynnede svagt med og dansede nogen af de dansetrin det hørte til melodien

rastina så op ved lyden af melodien hun smilede for sig selv hvem andre en hiru kunne det være de bekymrede tanker der før havde plaget hendes sind var som blæst bordt hun gik hen imod ham men stoppede lige uden for synsvide hun satte sig ned og lyttede til musiken hun vidste at hvis hun gik over til ham ville han stoppe og det var ikke det hun ønskede hun tog de lille kors formede halskæde op og kyssede den blidt og sendte en venlig tanke til gud

Hiru kunne ike længere høre skridtene og rejnede med at de bare var drejet et nadet sted hen end mod han og han spillede glad vidre og mumlede teskten der hørte til sangen, han stoppede langsomt med at spille og lod tonerne dø hen før han strakte sig og begyndte på en ny og mere livlig melodi og hoppede lidt til melodien og sang denne gang taksten det var en af de sange han spillede ofte og den gjorde altid di andre mænd glad og munter og fik dem til at synge med

ras kendte udemærket teksten til sangen hun smielde for sig selv og rejste sig kløede sig i håret og så sig om de var alene godt hun tog sit sværd af og lage det på jorden nu var der ingen der ville kunne genkende hende med mindre de nærstudere hendes ansigt eller havde set hende uden hjælm hvilket der kun var 3 personer der havde og selv de ville have svært ved at genkende hende hun tog et par yndefulde dansetrin overraket over at hun kunne og begyndte sp halvt at træne halvt at danse kompoinere sine bevælger i yndefylde serier bevælger hun brugte til at dræbe med men hun var også selv klar over at det var smuk hun åbnede munden og en krystal klar stemme så ren som det reneste vand forlod hendes mund i form af sang hun sang med på teksten mens hun dansede et stykke fra ham

Han kikede over mod Rasrina og smilede glad da han hurtigt kunne genkende hende for han ville aldrig glemme hende smukke ansigt og han spillede glad vidre og dansede mere med til melodien end før og sang lidt højre end før og da melodien var slut bukkede han dybt og lo kort og varmt og studerede hende han havde aldrig set hende sådan før og hun har vidunderlig smuk "jeg vidste ike at det var muligt at blive smukkere" sagde han og gik over til hende og kikkede omkring og da han ingen omkring dem tillod han at kysse hende blidt på munden "dejligt t se dig"

ras rødmede og smilte til ham "jeg tænkte på en ting... det er jo det at der er jo snart bal og...ja... jeg tænkte... altså bare sådan.... skulle vi ikke komme som et par... altså sådan officelt... nej du hævs ikek svare det var dumt af mig overhovedet at tænke sådan" hun lagede beskyttende armende om sig selv for at foreberede sig på det kolde og hårde ord nej der snart ville forlade hans læber

Han smilede over hende og lagde sin violin ned og tog fat om hende og klemte hende tæt ind til sig "det ville jeg være beæret over" sagde han med en blid stemme og strøg en tåt hår væk fra hendes ansigt og kyssede hende blidt på panden og smilte over hendes ord hvorfor skulle han dog ikke ville gå med hende han havde jo valgt hende til sin elskede"hvorfor skulle jeg ikke vile gå med dig, jeg har givet dig mit hjerte så dig vill jeg følge, kun dig" sagde han beroligende til hende og holdte blidt hendes hovde ind til sit bryst

"det ved jeg da ikke du er den først efyr jeg har været så tæt på jeg ved ikek hvordan i tænker med undtaglese af de andre der konstant taler om det der med at have en kæreste som man ikke vil indrømme at man er sammen med og når vi kommer sammen til baldet vil alle jo se at vi er et par" hun kikkede stadigvæk nærvøst på ham hun ønskede ikke at skulle holde deres forhold hemligt

Han lod en finger glide ned af hendes næse ryg "hm det har du vel nok ret i, og du siger bare til hvis det kommer for´megen opmærksomhed ved ballen omkring dig af de andre fra holdet eller bare gernarelt så ville jeg rede dig mig lille gudinde" sagde han blidt til hened og løftede hende op i hans arme og kyssede hande blidt på maven

hun grinede ned til ham "det kilder" hun lod sine hænde rløbe igennem hans hår "deusdne for at rede mig skal du finde mig jeg komemr med kjole og maske på så jeg tror ikek engang at de andre ved hvem det er de ligger an på hvis de enlig begynder" hun smielde kærligt til ham

han grine let "ja men jeg skla nok finde dig min lille gudinde om jeg så skal bruge hele aftenen på det jeg vil findedet og det skal koste mit liv" det sidate sande han med en fjollet sakastist stemme der antyde at han bare lavde sjov men finde hende vile han det ville være det hee vær tænkte han "min mision den aften ville kun være at finde dig om jeg så skal bruge en hel nat på det" sagde han smilene og kyssede hende igen på maven

hun grinede igen "så bliver du nød til at kysse mig når du finder mig og kysser du den forkerte så tæve jeg dig til træning dagen efter" hun prikkede ham på næsen mens hun smilede over hele hovedet den hvide kjole hun brugte til at bede i lå smukt foldet omkring hende og fremhævede hendes figur

han smilede og kyssede hende på munden "seeg har allerrede fundet dig er jeg ikke god" sagde han drillene og sattehende ned igen på jorden og strøg hende gennem håret "bare rolig jeg skal nok finde dig og jeg vil ikke kysse den forkerte det sværger jeg og forden sagsskyld vile du jo ikke vide og det er mig derkyssser en pige eller bare en eller naden der har drukket sine sanser til livs" sagde han med en blid drille stemme og kyssede3 hende på munden

ras kyssede ham kærligt på munden og lukede sine øjne hun nød at stå her sammen med ham hun aede blidt hans kind og smielde så til ham "hvis de kysser dig får de med mig at bestille jeg har eneret og ejerfornemmelse" hun smielde så uendelig blidt og kærligt til ham at man ville have troet at hun ikek ville være i stand til at føle en voldlig følse og hun ligende alt anet end den koldblodige kriger hun var

han lagde hænderne blidt på hende hofter og kyssede hende igen "bare rolig kun du får et kys ved ballet det lover jeg" sagde han blidt og kyssede hende inderligt og klemte hende forsigtigt ind til isg og følte sig så glad at han aldrig havde haft det bedre alt dårligt i hans liv har som forsvundet fra dug fra solen og igen minder syntes længer at være triste og grå han vidste godt hvor han hørte til og det var hos hende

rastina smulede lykekligt og kyssed ham en smugle mere krævende og trykkede sig ind til ham henders hjerte bankede hurtigt ved tanken om at det kun var to tynde lag stof der adskildte dem hun havede aldig været så tæt på en mand følt så meget for en og havde aldig været villig til at ofre så meget for at være sammen med en person som nu hun ønskede inderligt at alle skulle se deres lykke og følge deres eksempel

han lod blidt hænderne glide lidt længere og af hendes krop og klemte hende lidt tættere ind til sig og lagde armene hele vegen rundt om hende og følte også en lyst til at komme tættere på hende men han ville ikke gøre noget forkert så lod sig nøjes med at kysse hende

rsa kærtenge blidt hans bryst og kyssede ham blidt på halsen hvad var det for nogle følser han vækkede i hende følse rhun ikke engang kendte navnet på hun havde aldig troet at hun skulle føle noget ligende at hun nogle sinde skulel føle sig som anet end en kriger han fik hende til at føle sig som en ... som en kvinde

han holdte hende mere blidt ind til ham og strøg ham gennem håret og lagde forsigtigt hans hånd på hende nakke og kyssede hende blidt på kravebenet og kærtegnet hendes ryg

ras sukkede lykkeligt "hvad er det du gør ved mig fvad er det for nogle følser jeg føler jeg toede aldig at jeg ... at jeg ville elske en person det... det føles rat" mumlede hun nok mere til sig selv end til ham

han kyssede hende en gang til på kravebenet og kikkedepå hende "jeg elsker dig det er det jeg gør ved dig" mumlede han svagt i hendes øre og kyssede hende ignepå krave benet og på halsen hele hans indre var i brand men det føltes ike ubehaligt det føltes rat men uudholdeligt når hun ike var det han ville for ingen ting lade hende gå tænkte han igen og igen det var et løfte han lovede sig selv

rastina stønne svagt uden selv at ligge mærke til det hun følte det som om hun smeltede i han arme hun glmete helt hvor de stod og hvorket det ville se ud hvis der kom nogle fordi hun læges efter ham efter hans kys hans hænder hun mødte hans blik hans øjne hvor var de fortryllende og så smukke

Han lod blidt en hånd glide ned over hendes kraveben og ned, han holdte hede tæt ind til sig, han pressede blidt han læber ned mod hendes hud, han havde ike lyst til at stoppe men at berøre hende da det føltes så rart at komme tæt på hende han lagde hende forsigtigt ned på jordenog skuppede han violin væk