Seraphir kom op til huset. Det var forladt og ved at forfalde. Han kunne mærke tårerne komme frem i hans øjne og hamrede hånden hårdt ind i væggen. Hvordan skulle han nu komme i kontakt med hende?
Der var en metode. Telepati. Evnen til at læse og overføre tanker, tidligere havde han aldrig rigtig mestret den, men han følte han måtte prøve. Han satte sig og begyndte at meditere.
*Valantha min elskede.. Rastina har kaldt mig tilbage til Melen, der er krig under opsejling. Dûaths folk har samlet sig mod os og eftersom jeg er den nye ærkeengel, må jeg drage i kamp med mit folk. Ikke at jeg ønsker det.. Du betyder alt for mig Valantha og det er ikke Melen eller Cuil jeg kæmper for at redde fra dommedag. Det er dig.
Jeg elsker dig og det vil jeg altid gøre. Din Seraphir.*
//out