Et virvar af tanker..

Seraphir gik atter nede ved stranden. Han mindedes dengang han rendte på Val og Damian her. Damian.. hvorfor døde han? Og under hvilke omstændigheder? Dette havde Val ikke fortalt ham endnu, Han sukkede og samlede en sten op og smed den ud i vandet.

"Du ser da ufattelig trist ud" sagde en kvinde bag Seraphir som lignede den isarina han engang kendte hun sad på en sten og kikkede ud over vandet med et lille smil på læben og lod en fingerspids løbe rundt i sandet i en cirkel

"Og?" sagde han. Hvad ragede det hende? Hun stod ikke til at miste den hun elskede højest. Godt nok lignede hun Isarina, men nej hun havde blot været en drøm.

hun rystede på hovdet af ham "Du burde prøve at smile lidt mere det ville du have godt af i stedet at ligne en regnsky og opføre dig som en tordenssky når andre prøver at starte en samtale med dig" sagde hun på pegene og smilede varmt til ham