kontoret

Damian sad bøjet over sine papire og studeret, og i gang med at kigge på de nye ansøgninger til krigere og ville høre Rastina om hendes mening, det var trodsalt hende der skulle døje med dem, det var begyndt, eller havde faktisk været længe, sløjt med nye engle og især dulige til krigerengle, især fordi der var mangler på budbringer og krigerengle, så der var rift om de nye, men det måtte gøre deres styrker bedre, så han havde udvalgt dem der virkede mest dulige og nu manglede han vel bare at skilde bukkende fra fårende, han sukkede sikke langtild Ea var om det, eller Rastina, hvem viste Ea var aldrig langsom, men hun var blevet sær efter den dag hun have begravet noget og hun havde nægtet at fortælle hvad hun var bare blevet sur og ked af det, meget skuffende for han troede da hun stolede på ham

rastina bankede på børen med hånd hånd hendes mund var en smal steg og hun foldt sin hjælm under højre arm hvilket var et teng fra hendes side om en dårlig da for ved at hun holdte hjælmen i den hånd betød det at hun kunne trække sit sværd hurtigt da hun var venstre håndet

Damian kiggede hurtigt op fra sine papire, han kiggede nu på refarater af småmøder, antal engle og alt sådan noget, kom ind sagde han med en rolig klar stemme, og kiggede så ned i sine papire ign og vendtede på Rastina kom ind, for den banken var ikke til at tage fejl af

ras trådte sin og bukkede formelt for ærkeengeln hendes ansigt var alvorligt og uden teng på glæde sådan så hun altid ud i rustning hun gik frem til skiveboret og nikkede ærbødigt til ærke engelen "min til stædeværelse var ønsket" intet i hendes ansigt eller holdning afslørede hendes skræk om at han nu ville fortælle hende at ae overtog hendes post en bræende vrede til den lille budbringer negel lå og ulmede i hendes sind

Damian kiggede op fra sine papire igen og smilede "ååå Rastina jeg var ved at blive helt urolig for at Ea fuldkommen have trodset mig og ar stukket af uden at fortælle dig jeg skulle tale med dig, tag plads" han gjorde et udfald mod den ene af stolende der stod foran skrivebordet, han slog langsomt papirende sammen og lagde dem fra sig på en fri plads på skrivebordet og fandt en mindre bunke frem

rastina spændte sit sværd af så hun kunne side og hængte det på højre side af stolen og satte sig derefter "nej hun fandt mig skam men jeg var igang med at intrudsere de nye tropper for det at være krigeengel og det nevo vi vil have dem op på det er længe siden jeg har set så mange ynkelige mænd samlet på et sted" hun rystede på hovedet over dem hun løsende sit hår med venstre hånd så det fladt ned ove rhendes skulder

"godt godt" mumlede Damian mens han hurtigte betragtede den første siden i den lille bunke af paprie for at være sikker på det var dem han skulle have fat på, så kiggede han op igen og trak lidt trist på smilebåndet "ja jeg ved, men det er sløvt med nye engle og endnu sløvere med egnede til noget som helst enligt, selv budbringerne brokker sig og dem der bruger de nye, de dør før de når deres føste mål" han rystede på hovedet og sukkede "ryk endelig tætter på jeg har brug for din mening, på disse her" han slog let med en finger på papirende over engle

ras rykkede tætter på og betragetede de kun alt for velkendte stykker papir hun lod skæptisk blikket løbe ned over den første siden "vær sød at fortælle mig at du har lagt dem i rækkefølge med den væreste øverst"

Damian trak på skuldrende og ragte hende alle papriende "nej enlig ikke, de ligger bare som ejg fik dem og det er de bedst egnede, budbringerne har fået de noget mere blodsødne, hvilket nok skal blive spændende, jeg glæder mig ikke til at have Turi til at stå her inde og brokke sig, hun er en stor meget skræmmende kvinde, men et rigtig konet temprement" han smilede drillende til Rastina, mens han lænede sig tilbage, med albuerne på armlænende og folkede hænder og slog med en finger på sine spidsede læber mens han tænkte over hvad i guds navn de skulle gøre, jo der var jo en del troende amerikanere, men det var en riciko at sætte dem i styrken for de var lidt for agressive overfor alt der lignede en fjende eller noget der ikke troede godt nok

ras begyndte at skimme papirende igennem med et langt fra tilfreds udtryk engang immeln gik hun så vidt som til at skære ansigter af nogle af dem "turi er det ikke hende der påstod at kamp ikke var en udfording men faten var meget svære at håndter?" hun skævede op ove rpaprirene

Damian langde hænderne ned og smilede "jo, bestemt, det er også hende der puster lidt liv i ea nu og da og hiver hende med til hvad det så end er de små blå engle laver nogle aftner, men hun er en god leder og forstår hendes folk" han trak på skuldrende, han havde ikke noget synderligt mod Turi bortset fra hendes moderlige konede opførsel til tider, hvis en kone skulle sætte ham på plads skulle det være hans egen og det ville være lidt svært når han ikke måtte have en

al glde forlod ras ansigt da eas navn blev nævnt og hun koncentrede sig meget om papirene nej turi hanvde hun intet problem med men ae det var en anden sag som udelukket byggede på private følser hun blev langt om længe færdig med papirende og misse let med øjne hun skimmede dem hurtigt igennem, igen "her er jo ingen vi under normale omstændigheder ville optage" sagede hun chokkeret

Damian trak på skuldrende "nej langt fra, men det er det bedste der er" han kiggede bekymret på hende ved det pludselige noget mere triste blik "hvad bekymre dig???, altså manglen på folk skal nok gå, ellers må vi rokere rundt og finde de mest brugbare budbringer engle der er sin tid enlig var gode nok men som blev sorteret fra og så overføre dem og nøjes med færre budbringer, der er ikke andet at gøre, medmindre vi kan få omvendt menneskende til at tro" han kiggede bekymret på hende

hun rejste sig og gik over til vinduet "jeg er bare bekymret mine mænd træne rog træner de oplære nye engle og bruger all deres tid på træningspladesen selv de er begyndt at se lidt slitte og trætte ud selv dalian er blegyndt at snerre af de nye og han er ellers så uskyldig" hun lage armende om på ryggen og kikkede ud "hvis tingen eikke snart ænder sig er vi godt på spanden "

Damian rejste sig og langde en hånd på hendes skulder, "det skal nok alt sammen gå, vi må ikke midste troen og håbet, de får en pause til ballet, og ellers er der søndage, vi kan ikke gøre andet, hvis vi mangle folk, er der forsat mig og de andre og vi kan også rekrutere fra budbringerne som jeg sagde, der er ikke så meget andet vi kan gøre er jeg bange for, men overgive os sker ikke" han smilede vagt, han så en lille skikkelse langt væk, Ea var åbenbart hjemme igen, han sukkede dybt, ved tanken om at rekrutere budbrignerengle, selvom han havde på fornemmelsen det kunne give noget nyt til krigerne

ras vendte sig om "ikke for at lyde negativ eller nedladene men hvad skal vi bruge budbringer engle til så vill jeg heler lære magerne at bruge deres magi i samarbejde med vores kriger så vi får kamp mager det ville give lidt mere" *også slippe rjeg for ea* tænkte hun for sig selv

Damian trak på skuldrende "hvis du mener det er bedre, det er alt for mange år sinden jeg har været krigerengel, jeres metoder har ændrt sig" han kiggede igen ud af vinduet en større person stod nu sammen med Ea de snakkede, det lignede mere viskende, hvad var nu i gære, der var virkelig noget glat, han rystede tanken fra sig og rettede igen opmærksomheden mod Rastina "men dem har vi bare så få af og derfor mener jeg nu det andet ville være klogere, selvom alle deres nye dør som fluer og de gamle har også lidt svært ved at holde sig i live" han rystede bedrøvet på hovedet

"men ved at sætte budbringer ind resikere vi splittelse i hæreden da de fleste krigernegle der meget ned på dem om vi vil det eller ej jeg tror en af de få undtaglser der er er hiru men han er også bare naiv # hun rystede på hovedet "nej det ville ikek gå det ville skade mere end det ville gavne jeg ville bare ønske at der var en huritger måde at lære de nye op på det ville give os så stor en foredel"

Damian så på hende "de må også lære ydmyghed, jeg tror det bliver værre at få budbringerne til at tilpasse sig os for at være ærlig" han smilede skævt

"prøv du at forkalre dem det hvis det var så nemt ville jeg være sparet for tre månderes arbejde og jeg tror desuden at hvis budbringer engle bliver kastet i dirkete kamp med en dæmon hvor igen går inden den anden er død ik for noget men de er jo vant til at komme så huritgt afsted som de kan vi andre tæver dem bare i hovedet og kommer tilskade på vejen så vil det gå galt for dem psykisk for det er ikke de små tjerner dæmoner vi leger med længer" hun kikkede alvorligt på ham nej kamp skulle overlades til krigerne

Damian kiggede på hende "sikke nogle spydige bemærkninger, for at være ærlig, kender vi ikke meget til dem og hvad de kan enlig, hvis de ikke er på opgaver holder de sig for sig selv jo" han trak på skuldrende, hvad var der dog galt med Rastina

ras vendte sig imod ham meget langtsomt og den kulde hun udstålede virkede faretruende hendes stemme var meget lav og næsten hvæsende "jeg vil ikke kende noget til dem de kan ikke klare sig i min form for kamp krig er mit speciale og jeg vil ikke have et par budbringer engle til at fjante rundt som om de er noget ser du der er allerede en af dem der har været et nummer for flabet i forehold til hvad hendes rang tillader hende" ras vente ansigtet bort nej hun var ikke vred hun var snare såret det gjorde ondt at indse det der var set det gjorde ondt at stå i skyggen af denne kvinde det gjrode ondt at se den mand man elskede kikke så langt efter en anden men hun gemte al den smerte bag en facade af kulde og vrede