strandtræning

Han ser på hende, lidt bekymret måske? Hvis det er tilfældet, så er det atypisk af ham. Men igen, hun er jo også den her uskyldige, stakkels lille pige.

"Er der noget galt?"

"nej intet ud over at jeg føler jeg er blevet taget godt ved næsen men det er jo en del af livet og ikek noget jeg gider bruge min tid på at sørge under" hun smilte igen "desuden hvorfor græde når man kan grine"

Victor ryster på hovedet, smilende.

"Sådan kan man også vælge at se på det."

Han ser op i himlen et stykke tid, så omkring sig, og til sidst falder blikket på kvinden foran ham igen.

"Hvad er din plan? Hvor skal du hen?"

"for en time siden ville jeg sige hævne mig på dem der har såret mig for to timers siden ville jeg sige udføre min opgave for tre timer siden ville jeg sige at jeg ville finde den mand jeg engang elskede nu ved jeg det ikke jeg er forviret og ja som sagt var det ikke lige det her jeg forventede at blive til" hun smilede bae ubekymret til ham igen

Igen nikker han [han nikker meget, den mand]. Så kysser han kvindemennesket, må guderne vide hvorfor, og siger:

"Jeg har aldrig planer. Jeg går der hvor mine fødder fører mig."

(hun er ikke beder hun smiler konstant) val stod bare og kikkede på ham som om han lige var faldet ned fra himlen

"men damian og seraphir de slår dig ihjæl hvis ikke min bror får fat på dig først"

Han griner.

"Der er sgu ikke nogen der slår mig ihjel. Ikke hvis jeg slår først, eller stikker benene på nakken."

"jeg er en farlig kvinde at kysse ser du min x er englenes leder damian og min anden x er hans næstkomanderende seraphir og de har begge en form for hun-er-min følse desuden er der min bror der er næstkommanderende for dæmonerne der bare ikke vil have mænd tæt på mig igen for at forhindre at jeg bliver såret" hun smilede undskyldene

Han lægger armen om hende, og trækker lidt i hende for at få hende nærmere.

"Tja, men nu er skaden sket, er den ikke? Hvis de kommer efter mig, kan jeg altid løbe."

Endnu et kys.

val kikkede stadigvæk meget forviret ja næsten dkræmt på ham "du kan ikke løbe så hurtigt og jeg... jeg vil ikke midste flere"

"Da jeg kyssede dig første gang skrev jeg under på at få dine tre folk efter mig, så det bliver ikke værre." Siger han.

val kikkede bare på ham med et tror-du-virkelig-at-det-er-så-enkelt blik og rystede så på hvoedet hun trak sig blidt fri "for din ejen skyld lad være at prøve jeg ved ikek hvad jeg selv er og de jo det bliver være tro mig"

Han slipper hende og trækker opgivende på skuldrene.

"Som du vil. Men du ved ikke hvad du går glip af." siger han tvært, og retter fokus på bålet.

val kikker på ham med et blik der ville kunen få en bryder til at bryde tudene sammen så meget smerte længesl og forvirring var at læse i det at det ikke ville være til at bære hendes øjne begyndte langsomt at brænde igen og hendes vinger begyndte at tage fast form

Det rører ham tilsyneladende ikke, hendes blik og hendes forvandling. Han ser bare på flammernes dans i bålet.

val stod igen som det mærkelige væsen hun ser ned på ham hendes smiler væk "jeg bliver nød til at gå nu jeg håber på at se dem igen engang når tingende har lagt sig" hendes telepatiskte stemme var firkanet og hård i forhold til hendes normale stemme

"Jeg går bare efter duften af underskøn kvinde, med overbeskyttende eks-kærester, så finder jeg dig nok" siger han ligegyldigt.

"tak" hun smielde og kyssede ham på kinden inden hun lettet fra jorden og fløj op imod melen der var nogle ting hun skulle have styr på og de tvar vist på høje tide at hun gjorde noget ved det

//out//