hvor var hun dog

han søster havde ikke den største barm i verden, han fandt til sidst en nederdel og en af hans skjorter, han brugte dem alligevel aldrig.
han lanede forigtigt på jorden og kiggede mistænksomt på hende, "jeg er ikke helt dum, men det er fint nok, du kan ikke åbne papire ved bare at kigge" han smilede og ragte hende tøjet "det er hvad jeg sådan lige kan skaffe" han havde også taget en uldkappe med, men han havde ingen sko eller noget andet "det ser nok noget gammledags ud i denne verden" mumlede han, han var jo ikke just fra denne tid, han smilede roligt til hende

hun rødmede og tog imod tøjet tog det hurtigt på og rakte ham jakken " vi skal ud og købe tøj og det er nu" hun begyndte at småløbe hend i øst siden af ruinen

han tog frakken på, hun havde hvis opdaged menneskepengende, øv "tag det nu roligt unge dame!" råbte han efter hende og begynde at følge efter hende stille og roligt, der var ingen grund til at stresse, han var faktisk begynd at nyde hendes selvskab lidt

hun løb over til et sted i ruinden hvor der havde stået en kamin engang hun løsnede en steng og fremdrog en stor kiste hun åbnede den og tog en pose med penge og stilte den tilbage igen og satte stengen på plads hun vendte sig om og smielde til ham "skynd dig nu"

han sukkede godt han ikke skulle betale for hendes shopping "jeg er på vej, jeg har lige fløjet, jeg er lidt forpustet jeg måtte jo skynde mig for din skyld, kære frøken" han var hende ved hende, hun var meget smukker i det hvide tøj, for en mand med de tanker ville man nok sige atårvækkende, han rystede på hovedet

hun vendte sig om "kan du ikke flyve os begge to til byen der går stærker end at løbe du løber ikke så hurtigt igen" hun smilede kærligt til ham og hendes øjne glintede

"jeg løber når der er brug for at løbe" svarede han let " han sukkede og fremkale sig vinge, det var altid så besværligt at flyve med usynlig vinge, "vi lander i udkanden jeg har ikke lyst til at vække opmærksomhed, i mennekser ter jer altid så tosset" han smilede til hende og satte af fra jorden og fløj rund i et par cirker hvorefter han dyggede ned efter hende

val mærkede da han løftede hende op det slog luften ud af hende ikke det at han løftede hende men det faktumt at han var så tæt på og det ikke var hende denne gang hun valgte at holde kæft og under hele turen var hun meget stille

//out