det uundgålige møde

rastina kom gående hun var træt og irettert hun tendte huritgt et bål ved hjælp af magi ikke fordi hun frøs hun kunne bare godt li flammerne hun satte sig tilbage og ventede

Seraphir landede foran Rastina. Han satte sig foran det magiskabte bål. "Hvad skete der med Damian?" spurgte han og stirrede ind i flammerne.

"vandren slog ham ihæl siges det men der er ingen beviser imod hende personligt tror jeg ikke på det det er den pige for uskyldig til der var nogle der påstod hun var spion for kain de få dage hun befandt sig i melen"

*Valantha?* tænkte han. "Er der nogen der ved hvor Vandreren befinder sig nu?" spurgte han uden at flytte blikket fra flammerne.

"nej ingen hun forsvandt" hun mærkde den iretternede prikken i nakken der kom når hun løj men hun var nød til at beskytte sin veninde

"Er der slet ingen der ved noget?" *I så fald er spejderne godt nok faldet af på den!*

"nej igen hun har vireklig forstået at genne sig godt" *kunne måske være fordi jeg genmte hende men når ja så længe melen er lige så kurupt som den altid har været er der ingen der ser noget før det er forsent hvis de bare vidste* hun tog sin hjælm af og det lange blonde hår lagede sig i holder om hendes ansigt hvis man kendte val ville man kunne se de tydliger ligheder i deres ansigter

Han så på hende. *Hun ligner val i en blond udgave* tænkte han. "Hvor meget ved du om Vandreren, Rastina?"

"ikke mere end jeg burdte" hun rejste sig det var da et absurt spørgsmål hun stilede sin hjæl på jorden og begyndte at gå omkring var det så tydeligt at de var blods beslægtede at ras var vals tip tip oldemor

*Ligheden er uhyggeligt slående* tænkte han og studerede Rastina diskret. "Hvem skal ellers deltage i mødet?"

"hiru min kæreste men han forsvandt da han ledte efter dig og han er ikke set siden" et kort øjeblik blev paniken og sorgen afsløret i hendes øjne men lige så huritgt faldt steng masken på plads igen