Ballet

Damian sukkede dybt, og kaldte til ro i den store åbne sal, han løftede den ene arm for at få alles opmærksomhed og begynde så at tale "velkommen kære venner, vi er samlet her i dag for at nyde aftenen sammen og lade, hverdagens pligter ligge og nyde det fællesskab vi rummer, så nyd aftenen og tænk ikke på i morgen" han løftede sit glas for en skål, han så sig omkring, han havde for en gang skyld ikke sin lange blå frakke på, men en smuk hvid silkeskjorte Ea havde syet, han måtte sige hun gjorde sit arbejde godt, men han kunne ikke lige se hende, men det gik nok, han så mange ansigter han kendte, men det burde han jo også, folk snakkede og mumlede, og salen var fyldt med smukt tøj i alle mulige farver

Hiru maste sig gennem den tætte masse af maskerede engle og var fast besluttet på at finde Rastina som han havde lovet han havde i dagens andledning taget en hvid trøje med alt for lange ærmer på, et par hvide buker det machede og en hvid maske på, han havde lige mast sig forbi en da han støtte ind i Nidor som som altid stod lidt i hans egen verden hiru havde kun genkendt ham fordi han havde set ham rende rundt med den katetligne maske i hånden dagen før nidor var i ført en rød trøje og et par sorte løse bukser


Nidor valkede lidt tilbage da manden væltede ind i ham og han kikkede op på den høje mand det tog ham lidt tid før han genkendte Hiru og smilte bag masken "Hiru der er du jo vi har været bekymret for dig vi kunne ikke finde dig under kampen hvor var du henne?" spurte han med en lidt fjern stemme

arln stod og smilede for sig selv sammen med de andre rådsmedlemmer han elskede denne form for sjosialt sammenvær med de andre selv for ham var det lige så meget en undskyldning for at tale med dem af laver rang og derved forbeder deres situration ved hjælp af sin magt i rådet som en velfortjent pause da han var en af de få der ikke følte at de overanstrengte sig

arian stod i en smuk mørkeblå rube af meget fint stof hans lange hår hang løst ned af sine skulde rhan kikkede op fra sin bog da damian talte og løftede et glads og skålede med de andre da han havde talt ud hvoefter han vendte sit blik imod bogen igen

daran sukkede hvorfor skulle han også står her sammen med alle de uforstående børn hans maske skjulte hans irettert bilk den var smuk dekuret og meget forfinet han holdte glaset i venstre hånd og stod støttet op af den stok han altid medbragte

bandir smilede glad men han var alt for optaget af sin samtale med en manlig engel til at høre hvad der blev sagt han skålede godt nok med men heller ikke meget anet den engel han talte med havde jo været trolovet med en af sit ejet køn den gang han levede

rastina kom løbende ind i salen godt sent på den hun ankom først efter ærkeengels tale hendes store natblå kjole med et lange slåb fik hende til at se vidunderlig ud de lang ehansker fremhævede hendes elegante håndled hendes ansigt var gemt bort under en måne formet maske med smukke og meget detaljerede udsmkninger som ikke var for overdrevne hendes hår sat op i en smuk frisyre prydet med perler hun lignede alt anet end en krige rsnare en adelfrue fra 1800 talet

I en størrre gruppe lidt væk fra de andre stod de fleste budbringer samlet og sludret, de havde et godt sammenhold, så de kendte for det meste hinanden på trods af maskerne der alle var ens bortset fra farven, det var smukt udsmykkede halve masker, der forestillede duer Turi havde nået på ingen tid at sprede rygtet om Eas utrolige forandring og hun var ende som mitdpunktet for deres opmærksomhed, og mens alle gav hende knus og fortalte hende hvor godt det var stod den store Turi lige ved siden af hende som en stolt mor, Ea selv følte sig meget forlegen og var glad for at masken dækkede det havde af hendes ansigt, hendes smargt grønne kjole, der var i en mere middelalderlig stil, med indvæved fjermønster (som kun sås når lyset faldt rigtig) og havde et lille slæb og drapering bag, fik hende sammen med hendes vinger til at ligne en lille due endnu mere, om livet havde hun som alle de andre deres bælte med den lille kniv og bæltepungen, og så en vifte af flotte farvede blå fjer, så den passede til hendes maske og vinger, hun viftede ihærdigt med den for hun blev helt varm af alle de knus og rosende ord, hendes hår var flettet tilbage i små fletninger og lå derefter løst ned af ryggen der var bar til under vingerne

Damin så sig omkring, sikke mange mennesker og alle så ud til at more sig eller værtfald hygge sig, han begynde at bevæge sig gennem mængten mens han hilste høffeligt, selv havde han en meget ænket hvid halvmaske på, han var ikke så meget for det med masker, men sådan ville de andre

Dalian havde taget en smuk lang guld favet frakke på og et par bukser i samme fave og en maske ser lignede en halv sol han stod og smilede mens han smilede Dominc som havde i dangen anledning af efter stor opfordring af de andre

Dominc som stod og talte med Dalian havde taget en lang mørkeblå kåbe på som var åben foran og han havde et par sorte posebukser på og en maske der lignede en fulg med mørkeblå fjer han lyttede intens efter Dalian selv om emnet ikke intreseret ham

Nidor stod stadig og smilede til Hiru og fald hen i sin egen verden igen da Hiru ikke svarede ham han sippede lidt til sit glas

Taran kom gående hen mod Daran da han syntes han så ret så fornuftig ud han var iført en sort kåbe med stor hætte og en maske der forstillede en kranie Taran stilte sig ved siden af Daran "Godaften" sagde han og bukkede let

Iutain var lettere gald i dag og dansede lidt rund mellem de mange mennesker men han var lagt lidt hen i hans egen verden da han støtte ind i Ea han bukkede let så de lange hvide ærmer gled hen af gulvet han havde taget en trøje på med lange hvide ærmer der var lidt åben for an et par lyse grå bukser på og en maske som lignede en hvis ræv

arln betragtede de andre og fik derefter øje på damian igennem myldert han gik over til ham og nikkede høfligt "så lykkes det os aligevel at få samlet englende her jeg må sige jeg er imponert over fremmødet"

arian sukkede og satte sig ned og lukkede bogen hvad var det de andre hanve sagt til han når jo noget med at lade bøgerne vlive hjemme og være lidt sjocial han fik øje på iutian og rejste sig for at gå hen imod ham

daran vendte sit augante blik imod taran og bukkede let og elegant for ham "god aften min herre" hans stmme var kold og han lage ikke skjul over hvor meget disse baler kedet ham

bandir fik langt om længe afsluttet sin samtale med den aden engel og gik over til arian som han hade efterladt med isn bog han løftede overraket et bryn over at han havde lukket bogen og stod op

rastina så virkelig fortabt ud i den store forsamling så hun begyndte at gå lidt på må og få til hun støtte ind i dominc hun smilede lidt da hun genkendte ham "rat at se dig uden rustning i aften" hun var godt kalr over at sansynligheden for at han genkendte hende var meget meget lille i aften

Ea blev utrolig nok mere genert over Iutain faktisk talte til hende, hun dækkede resten af hendes ansigt med viften og derved også hendes generte smil, hendes øjne spillede levnede og nu nejede bare yndefuldt, uden at kunne sige noget, den lyshårede Siri, den rødhårede Lina, den gyldnebrune Mira og Turi fniste alle samme sammen, i deres lille kreds, mange af de andre bude havde sprede sig i små grupper og men alle i perifirien hvor de betragtede de andre engle, man kunne se de havde det lidt svært ved situartionen, men de morede sig med hinanden

Damian smilede og nikkede med hovede til Arln "ja, selv de små sky er mødt op, han nikkede mod den små grupper af blå budbringerengle, men isen skal nok blive brudt i løbet af aftenen" han smilede varmt og venligt til Arln

Iutain rettede sig op "det må de undskylde frue" sagde han og fik øje på arian og lløb hen til ham og trak ham med hen til Ea "Arian jeg vil have dig til at hilse på denn smukke kvinde" sagde han lettere beslutsom

Taran studerede kort Daran "de virker ike særlig intreserret i denne fest" sagde han undersøgende

Dominc kikkede på Rastina og bukkede let "godaften skøn jumfrue det er da også rart at se dig uden rustning" sagde han og smilte og gav hende et kort kram

Hiru skyldte sig vidre forbi Nidor og dansede rligt forbi mænden da han støte inde i Iutain og Arian "jammen god aften mine venner" sagde han let

arln smilede lettet "ja de gør de formodelig de er så kære de uskyldige væsner" han lo let og smielde så hjerteligt at det ville slå de fleste kivnder af pinden

arian lod sig trække letter chokkert med iutian han så på ea og rødmede han bukkede huritgt rejste sig op og gemte sig rødemede bag sin bog bandir kom gående efter og lage en hånd på arians skulder og grinede glad "bare rolig arian hun bider dig ikke min kære ven" han så på iutain "hvær hilset iut" han gik frem og knælede ned foran ea og kyssede blidt hendes hånd "vær hilset"

darans udtryk mildens "nej jag har aldig brudt mig så synderlig meget om maskebal det virker så fritsluppent"

rastina smilede og modtog hans kram "jeg må sige at jeg savner den en andelse er ikek vant til at gå i kjoler og bryder mig ikke synderligt om dem hey dalan får jeg et kram eller skal du bare stå og se yndig ud" hun blinkede kækt til ham

Ea nejede yndefuldt for bandir og flog viften ned med et let slag "vær hilset" hun smilede og kiggede generte tilbage på hendes fnisende venider, det føltes helt sært at folk faktisk kunne røre ved hende, ud af øjenkrogen så hun en trist Himn der sad og drak tæt af vinen, hans elskede Sal var for kun få dage siden blevet dræbt på en i de fleste budbringers øjne ligegyldig mission, hun sendte ham en varm tanke og vendte igen opmærksomheden, mod manden der havde hilst på hende og skævede til hans generte ven og så så Hiru, hun genkende hans lette dansende gang og kropsholdning og så let ned i gulvet, hendes ven fra muren, hun fumlede let ved bæltepungen og fandt en lille seddel med budbringernes tegn på en sølvdue med blå vinger, ander var der ikke på den lille lap papir, hun gemte den let i håndfladen til hun fik mulighed for at hilse på ham

Damian kunne ikke lade være med at smågrine ved ordet uskyldige, Turi var langt fra uskyldig når hun skruede bissen på og heller ikke Ea, hun havde faktisk skældt ham lidt du da han havde siddet og drukket te med sine nye skjorte på, tænk nu hvis han spildte "jaa det må vi håbe, de har skam lovet at spille og synge så, de må jo tø op på et tidspunkt ellers bliver det en kølig fest" svarede han med et drillende blik i øjnene

Dalian kikkede på Rastina og smilede og gik hen og omfanede hende "har du set Hiru i nu jeg er lidt bekymret jeg har ikke set han siden kampen og ingen af de andre har heller ikke" han kikkede lidt omkrig i håb om at kunne finde ham

Taran kikkede på Daran "jeg ved hvad de mener " sagde han lettere uintreserte og kikkede sig omkring

Iut Smilede glad "værhilset Bandir" sagde han lettere tåget og kikkede på Lina og smilede og bukkede let for hende "vær hilset"

Hiru kikkede på Ea og smiled varmt det var dejlig at se hende udenfor igen og han maste sig blidt forbi de andre "Ea det er dejlig at se dig" sagde han og uden at tænke vidre over det gav han hende blidt et kram men trk sig hurtigt tilbage da han kom i tanke om at hun ikke kunne blive rørt uden det gjorde iondt

arln så lad os håbe de for lov til det det ser ud til at der allerede er et par kriger engle der har kastet sig over deres kvinder" han pegede med en finger ned imod ea og de andre

arian rødmede om mulig endnu mere og stak bogen længer op så han var helt gemt bag den bandir grinede og trak bogen væk og afslørede den stor rødmedne arian "du skal sa ikke gemme dig når kønne kvinder taler til dig"

daran trak på skulerne "så er der idet mindste en ud over mig der er en andelse fornuftig" han støttet sig træt til sin stok og rettet på sin halsklud

rastinas blik blev mørkt "nej det har jeg ikke je gtroede at jeg mødte ham men det viste sig at være et menneske jeg er bange for at han har fået kolde føder og er forsvundet eller at han har fortrudt og har forladt melen for at ungå at se mig igen" et kort øjeblik stod al den kærlighed hun følte for ham malet i hendes ansigt og den skindende ud af hendes øjne

Lina fniste og fik et let skub af Mira, hend imod Itu, hun nejede let og fniste igen og skævede tilbage til sine venider, der stod og kiggede afventende på hende "være hilset" sagde hun med en let skælvende stemme og et par meget flirtende øjne

Ea, fik et chok over knuset, men blev også utrolig flov og slog straks viften op igen for at skjule hendes rødmende kinder, hun tog dog alligevel et skridt nærmere Hiru og tog forsigtigt hans hånd og lod forsigtigt den lille seddel glide over i hans hånd og ryggede så endnu tættere på og viskede forsigtitg i hans øre, mens hun gemte hendes hamdling med viften "når festen dør ud, trækker budbringerne sig væk, vendt to timer med at følge efter, da du langt fra er velkommen til den første del, hvis de ser dig kommer du nok til at få mange onde ord efter dig" hun trak sig hurtigt væk og smilede blidt til ham, mens hun rødmede over den anden kommentar, og lod derefter hånden falde ud af Hirus igen

Damian fik nu endelig øje på Ea og hun stod faktisk og holdt en i hånden, han var lige ved at måbe og styrte der over for at høre hvad der skete, men lod vær, det ville være uværdigt, "jamen ser man det, nu må vi ikke håbe de bringer de stakkels mænd i knibe" han blinkede drillende til arln

Iut tog blidt fat i Lina's hånd og kyssede den blidt "du må være en gudinde ellers ved jeg ikke hvad du er" sagde han og rettede sig op og trøg det lange hvide hår bag ørene

Taran kikkede på Daran og nikked takkende kort på hovdet "jamen tak" sagde han med en kølig stemme

Hiru smiled og nikkede kort "det vile jeg gøre men jeg må forlade dig igen" sagde han kort og tog bukkede kort for hende og dansede gennem mængden og fik øje på Dominc og bevæege sig over mod ham han kom hen til han og bukkede let og kikkede på kvinden og rettede sig op en nolge små røde streger begyndte svage at dannes på hans trøje

Dominc smilede lidt over at se Hiru han genkendte han helv om den hvide maske gemte hele hans han ansigt men han sagde ikke noget til ham

rastina smielde kort til de andre "jeg vil lede vider vi ses sener" og før de vidste af det havde hun bevæget sig over til daran og taran hun smilede til taran "rat at se at du overlevede kampen prøv at smil noget mere det vil måske hjælpe på dit humør" hun nejde pænt for daran der bukkede for hende og smilede "længe siden jeg har set så yndigt et væsen betræde denne jord"

arln smillede og pegede på hiru og ea "de to ligener da temlig meget et par men nej de er entelig søde sammen gad hvide hvem han er"

Lina kunne ikke andet end at neje dybt ved de meget smukke ord og Siri, Mira og Turi havde rette blikket mod andet og stod nu og betragtede alt det smukke tøj og viskede om alle de rygte de havde hørt, Lina, var helt mundlam og blinkede bare yndefulgt af ham og rødmede kraftigere

Turi var gået over til Himn der sat for sig selv og drak, han var utrolig ulykkelig, og nægtede at tale med hende, Turi sendte et bedende blik til Ea for at få hjælp og Ea nejede pænt for mændende og gik over til sine veninde og ven, "Himn det gør mig virkelig ond, men opgiv nu ikke livet, lad hende ikke dø forgæves" hun lagde roligt en hånd på hans skulder, han så op på hende en tid så rejste han sig bestem, tog en ny flaske vin og vaklede ud af salen Turi og Ea så efter ham med et bekymret blik

Damian smilede ja hvem viste at Ea kunne se så kunne se så køn ud, men hvem var dog den unge mand "ja hvem ved, måske får min lille budbringer mere travelt" han smilede "hvordan går det ellers med dig?" han fjernede blikket fra Hiru og Ea

Iut smilede glad til Lina "vil de gøre mig den ære at danse lidt med mig" sagde han med lidt mere kraf i stemmen og havde fået hevet sig lidt ud af sin drømme verden "de må mig undskyld lille gudinde jeg kan godt virke lidt fjerne med det er svært anden med sådan en skønhed i nærheden" sagde han charemerene

Taran smilede svagt til Rastina "det skal jeg prøve"

Dominc kikkede på Rastina og sørgede for at hun var væk før han talte til Hiru "hvor har du været vi har alle været så bekymret for dig du forsvandt bare" hvislede han til ham

Hiru blev lidt forlegen under masken "undskyld jeg kom men fandt jer ike og stod alene og kæmpede" sagde han og kikkede over på kvinden(rastian) der lige hvade forladt dem igen og drejede over mod hende og gik ove rog lade armene om hende "jeg fandt dig min lille spurv" hviskede han blidt i hendes øre

rastinas øjne lyste op i glæde og hun lage signe arme over hans og lænede hovedet tilbage så hun kunne kysse ham på kinden "ja det gjorde du os min kære" hun smilede lykkeligt og så på de to andre mænd og sage så hendvent til taran "se det er jo meget beder"

dalan kikkede spørgene på tarann med et blik der spurgte hvem denne kvinde var

arin og balrian kikked på hinden og gik lidt væk for at diskutere magi

arln smielde til dmaian "det går da noben er lige så belastende som altid men det er intet der slår mig ihjæl" han slævede til den lyshåret engel fra før og løftede et øjnbryn nu stod han og holdte om en aden smuk ung kvinde

Lina nejede forlegen, "det vil være mig en ære" svarede hun med en utrolig blid stemme i forhold til hendes normale noget mere bondske

Ea og Turi gik over til nogle af mændende fra gruppen Arne og Mads var ved at stemme deres indstrumenter, Arne smilede til Ea, de havde kendt hinande meget længe, faktisk siden de var børn, "nå Ea skal du synge for os i aften, eller er dine stemme for ussel til disse fine engle" Ea rødmede og kiggede ned i gulvet "nej jeg tror jeg gemmer det til minde feste" Turi skubbede til hende "hvad er det for noget du skal da synge" Ea skævede til hende "nej helst ikke" hun følte sig usikker over alle disse fremmede mennesker

Damian grinede "ja sådan har vi det vist alle" han sippede til sin vin og betragtede med et hastigt blik den budbringer engle der for ud af salen Himn var det ikke det han hed, han trak på skuldrende "du må undskylde jeg ikke har været der til de sidste par møder der har væet meget at se til" han smilede sigende

Iut smilte og trakte Lina blidt ud op gulven og trak hende mde ind i dansen

Hiru skar lidt ansigt da Rastina krammede ham for hans sår gjorde stadig ondt og var lidt lang tid om at stoppe med at bløde men han smilede alivel og løftede og i han maske og kyssede hedne blid på munden "dejlig at se dig" sagde han blidt

Taran kikkede på Hiru og smilte da han tog masken af og kyssede Rastina "nå du har vist fangen noget denne gang Hiru" sagde han drillene

rastina gengældte kærligt kysset og rødemde sp stort og gemte sit ansigt ved hans bryst
daran løftede et øjnbryn "hmm en skam hende ville jeg ellers have gjordt krav på"

arln så på damian "det gør intet jeg kan fortælle dig at vi har besluttet at sende nogle af vores smukkeste engle nej til cuil 6 mænd og to kvinder 2 du kan læse navende efter festen" han kikkede på hiru igen nu stod han og kyssede en han rynkede panden

En stor mængte budbringer engle myldrede nu ind i salen, alle med de karakteristiske duemaske og bælter med kniven og pungen, de smilede og morede sig og snakkede, nogle gik ind i dansen og andre stillede sig i de andre grupper og snakkede, en stor engel, der en gang havde været grovsmed for en lille by i sit tidliger liv, han havde et kæmpe skæg og store hænder og overarme, hans milde grå øjne var opmærksomme, men ikke opmærksom nok for han kom til at halvt snuble i Rastinas slæb og for at støtte sig lagde han sin store næve på hendes skulder, mens han småbannede over kvindetimmerri

Lina, fulgte han forsitgtig, hun var ikke godt til denne slags danse, det var ikke hvad de dansede på engen, til deres små fester

Siri så den generte unge mand ud, hun var ikke som Lina genert og tilbageholden, så hun tråtte hurtigt frem og nejede for ham, og knejsede let med hovedet "kunne du ikke tænke dig at byde mig på en dans i stedet for at gemme dig bag den bog?" hun kiggede på ham, med et par smirende grønne øjne

Ea så udover mængden og rystede på hovede "nej jeg nægter at synge" hun løftede blikket og modte Turis, der gik fra en småsur mund til et smil "der er den Ea jeg kendte en gang" og Ea blev hevet ind i hendes kæmpe favn igen. Arne smilede til hende og lagde sin violin fra dig "hvis du ikke vil synge, så må du danse" og med de ord greb den livlige langlyshårede unge mand hende med ud på dansegulvet, Eas hjerte galoperede afsted, hun kendte ikke dansen og havde ikke lyst til at bevæge sig blandt alle disse fremmede højtstående mennesker, men hun fulgte lidt endnu, mens hun ledte efter et påskud om at forsvinde

Turi stod stille og viskede med Mads om nattens kommende begivendheder og om Himn der var forsvundet og efter et par korte ordvekslinger, gik Mads ud for at finde ham inden han gjorde noget overilet, Himn havde altid været en meget pationel person og tabet af hans elskede havde åbenbart taget meget hårdt på den arme faktisk ret strore engel

Damian fulgte Arln blik og noterede sig det samme som ham "hvorfor de smukkeste?" han følte en vis form for uro vokse, det lød meget meget som noget der ville ende gruligt galt

Hiru smlílte til Rastina "jeg sagde jo jeg ville finde dig" hen gev hende et kort kran og kikkede på Daran "det kan jeg godt forstå "sagde han med et smil og kikkede på taran og systede bare på hovdet af ham

Iut Kikkede på Lina og slog en lille blid latter han lænte sig frem mod hedne "slap af og lad mig føre" sagde ahn blidt og fortsatte med at danse

Taran smilte skævt over Hiru og komenterede ikke noget

rastina vendte sig vredt imod ham der havde grebet fat i hendes skulder og før hun tænkte over det havede hun per reflex tyret sin knyttede næve i ansigtet på ham

dalan så overrasket på rastinas voldlige reakton og trådte uvilkårligt et skridt tilbage

arin smilede opforderne til balrian og bukkede så for kvinden '"selfølig vil han danse med dem han skubbede blidt sin ven hen imod hende

balrian ligende en der havde fået en komet i hovedet da han ligepludselig stod foran en kvinde der ville danse med ham han var top rød i hvpoedet

arln smilede "fordi det er dem menneskerne forventer at se de ser os som smukke ordenlige og forstående væsner så vi sender de smukke og ordenlige afsted forstålige kan de lære de kvinder der er blevet valgt er ea og rastina" han slog ud med hånden

Som med et frøs alle budbringerenglene, ved lyden af Haldis smertebrøl, og de vendte sig mod Rastina og det var ikke med vennelige blikke de så på hende Ea og Arn stoppede dansen og Ea slap Arn og styrtede over til Haldis, tæt fulgt af det store Turi der var noget længer væk, Ea stillede sig mellem Rastina og den jamrende halvgamle mand, han var en af de få længerlevnede budbringer og derfor meget respekteret, deres rang gik efter den der levede længst, han lange lav var dels skyld i han store styrke, men det havde også kostet ham megen smerte, Ea rettede sig op og så Rastina lige i øjnene og afventede næste slag med en overvejende mine, Turi bukkede sig ned ved siden af Haldis for at tage skaderne i øjensyn

Lina rødmede kraftigt og mumlede "undskyld" mens hun så ned i gulvet, hun var så nervøs, mænd havde vist hende interresse før, men da ikke nogle af højere orden, men med et blev hendes generthed afbrudt og hun kiggede mod optrinnet med Ea, Turi og Haldis

Siri smilede og tog den unge mands hånd og afventede med stor utoldmodighed, men rettede så sin opmærksomhed mod Haldis skrig og begynde i stedet at bevæge sig der over imod

Damians hjerte frøs til is, det kunne de ikke byde Ea, Rastina ville gøre det med glæde, men var Eas nyvundne styrke stærk nok til at stå imod den sorg at se dæmoner om sig, men det var rådes vilje og han måtte bukke sig for det, selvom han frygtede det ville være deres død, men blev afbrudt af et smerteskrig fra et eller andet sted i mængten man han så hurtigt hvor