en fortabt dæmon

eric sad på en af de væltede søjler og så ud over den cirekl formede plads det var her hun plejede at danse hans lille søster han savende hende så inderlidt bare tanken om hendes smil brændte i ham følesen af hendes arme omkring ham når hun krammede ham godnat og hendes glinsende øjne der var så taknemlige og forgudene hun hvade elsket den jord han betrådte bare fordi han gik der det hele var så underligt hendes had hendes smerte han forstod hende godt han ville have gjordt det samme i hendes sted hvis bare han kunne vise sig for hende forkalre hende hvad der var sket og fortælende hende en sidste gang at han elskede hende hun var jo hans søster han ville gøre alt for hendes lykke ja han havde forladt underverden for at beskyttede hende imod smerte og had for at dræbe hendes fjender så hun ikke kom til skade hvorfor skulle det hele være så indviklet og hvad troede de helves engle de havde gang i han havde allerrede dræbt tre kriger engle der var efter hende hvor længe ville de blive ved hvor længe ville der gå før de opdagede at hun var beskyttet af mere en mennesker

En lille kvindelig slank skikkelse iført en blod rød top med et par flager musvinger og en sortnederdel kom gåendene bagfra hen i mod ham hun havde langt sort hår og hendes dyregrønne øjne betraktede ham hendes skridt gav ingen lyd som hvis hun var vægt løs hun stoppede op og kikkede på ham begæerne og melident

eric rejste sig han gik over på den cirekl foremede plads og satte sig på hug og støj noget støv væk med en figer jo det var der endnu mærket af den hvide lijle deres familie mærke hun havde engang krasede det ned i stengen og flået sinde hænder til blods i processen og var løbet så stolt over til ham for at vise ham det men han havde bare skældt hende ud for at have såret sig selv det var vist føreste gang han virkelig havde set sorg i hendes ellers så milde og lattermilde øjne det havde såret ham så dybt at se hende græde på den måde og han havde fortrudt sin hanlig lige siden den dag nu ønskede han bare at kunne komme tilbage til den gang og gøre det hele om eller i det mindste bare være sammen med hende en sidste gang lære hende at danse eller lære hende at slås som han plejde før ulykken

Kvinden betraktede ham stadig og gik hen til ham så hendes skygge lagde sig svagt på jorden hun kikkede batragtene på ham men sagde ikke en lyd hendes øjne glinsede selvom intet lys ramte dem

eric trak sit sværd da han så kvindes skygge og vendte sig i en fejde bevælge hurtiger end øjet og holdte sværet mod hendes hals ((hun kan ikke gøre noget da hun er 5 rangs dæmon og han er 2 undskyld sådan er reglerne)) han kikkede koldt på hende med had i sit blik "hvad vil du her"

Kvinden rykker sig ikke end ikke blinker hun kikker bare blidt på ham og svare mildt "Du har været svær at finde du gemmer dig godt" svare hun med en rolig stemme og smiler blidt

"og hvorfor har så så ledt efter mig nej lad mig gætte som alle andre har kain sænt dig endten for at tigge mig om at komme tilbage til ham ellers for at forsøge at slå mig ihjæl men jeg siger det her engang lille tjenerdæmon for det er det du er vis respekt for dine over ordende det vil sige alle og lad være at komme overdæmonernerne på tværs jeg har en opgave og jeg kommer ikke tilbage før den er ordnet så hvad med at være et sødt lille kæledyr og smutte tilbage til kain inden du kommer galt afsted?" han rejste sig og satte sit sværd på palds dette ville han ikke engang bruge tid på hun var jo intet anet end en lille viden pige hvor lang tid mon hun havde været dæmon en uge højest at hvem troede hun at hun var bare at komme brasende også især nu og lige hær var alle dæmoner fuldkommen hjernelamme noget tyde på det

"kæledyr...?...nej kæledyr er jeg ikke lige frem jeg har stadig den frie vilje Kain holder kun mine lænker men ikke stramt ham har min krop men ikke mit sind sindet er mit alene" sagde hun lettere ligylidt "Mit ønske om det jeg havde Før brænder stadig det kan ikke tages fra mig lige som dit ønske om dens lykke og velfærd det er en ting som aldrig kan tages fra dig eller mig det er den ene ting som vi har forevigt" hun vender sig om og gå lidt væk men stopper" men den kan jo altid opspores og øddelæges men for idg ville jeg lade den være du har et ønske og håb og jeg har mit men er det, det vær at kæmpe for......?"

"jeg vil kæmpe for hende til den bitre ænde tro mig det jeg har med hende er noget ingen andre kan få jeg har set hende vokse op jeg har set hendes første skridt jeg har hørt hendes første ord jeg var den første hun kyssede på kinden og ingen engel dæmon eller menneske skal ligge en hånd på min lillesøster hun fortjener glæde og lykke det som jeg frarøvede hende den gang" mindet brændte i ham det smertede ham at tænke på at han var skyld i sin søsters smerte

hun kikker på ham med melidenhed i blikket "ja vi har vores håb og ønsker og angåede hende er det ikke din skyld du kunne ikke gøre for at det der skete, skete" hun tr¨ådet tætere på Eric og kærtegner kort hans kind "hun skal nok se sandheden en dag"

han slog hårdt hendes hænd væk en bevæglese der var fuld af afsky og had "du aner intet om hvad der skete den nat og jeg er ligeglad med om hun tilgiver mig hun sjal bare være lykkelig så er den ikke længer hun skal bare danse og synge igen og smile sit silkebløde smil hvis bare der var nogle der kendte hende som jeg gør ville de aldig lade hende være alene hun er så sart og sårbar intet anet end et barn der bare ønsker den kærlighed hun aldig fik så tro mig din lille kurupte dæmon du har ingen anelse om hvad hun gør og ikke gør hun er alt for smuk og ren til at du nogle sinde ville kunne sætte dig ind i hendes tankegang det er din for forpestet til" han så med vrede øjne på den kvindelige dæmon han hade hende nu hvor vovede hun at tale om hans søster som om hun bare var en elller anden ligegyldighed vor var hun svag og hendes udsenne kom ikke engang op i nærhenden af valanthas skønhed

"ja min tanke gang er nok forpestet ja jeg har måske ikke et silke smil som hun har ja hun er ganske køn hun er ung og naiv hun laver fejltagelser og det er ikke til at holde styr på hende men lad vær med at være så naiv som hende du er for smart til disse cirkus nummre ja hendes dans er kær men hendes renhed er ved at svinde bort din opgave om at findehendes lykke er et umuligt mål" sagde hun og kikkede på Eric og begyndte at gå rundt om ham "jeg prøver at hjælpe din søster men det kræver du kommet tilbage til vores samfund da der er ubalance når du mangler Val er en storpige og kan klare sig selv det er ppå tide du giver slip på hende hun finder selv lykken og der er undskyld jeg bliver nød til at sige det men inegn ting du kan gøre hun klare sig selv" sagde hun men et læigyldigt tone fald

"du kender ikke min søster tro mig hendes renhed svinder aldig hun er renhed selv efter hendes død vil hun intet anet være end renhed ingen engel vil være så smuk som hende og nej jeg kommer ikke tilbage jeg har aldig valgt eller ønsket at være sammen med jer og har bestemt mig engang for alle jeg er min søsters skygge og intet anet og hun vil blive mit død

"din død.... hvis du mener hun vil slå dig ihjel er denne mulighed langfra i nærheden af mulig" sagde hun og satte sig på en væltet søjle og ønsked at han var mere nem at håndtere "Lad vær med at skyde skylden på bare fordi din søster siger at du er skyld i hendes lidelser er det ikke nødvendigvis rigtig Eric du er langt fra blot en skygge af hende lige nu er du blot en skygge af dig selv prøv at tænke på dig selv for en gangs skyld".... sagde hun blidt men en under tone af utålmodighed

"hvorofr skulle jeg lytte til dig hvad har du nogle sinde gjordt for at hjælpe mig eller de folk der har betydet noget i mit liv nej hør her din lille tjerne dæmon for du er intet anet jeg gider ikke høre på dig og dit jeg-ved-beder-end-alle-ander shit tag og forsvind idnen du har mit sværd igennem maven og jeg mener det et ord mere for dig og jeg nagler dig til den søjle du befinder dig på" hans øjne lyste advarende hun var gået for vidt nu

hun sukkede opgivendene og studerede sine nagle som hvis hun ikke haved bedre at tage sig til hun var træt af denne umulige demon og ville ønske denne opgave aldrig var givet til hende den var så umulig han gad ikke høre på andre en sig selv og hans mening hun sad og overvejet at tage hjem men hun gad endelig ikke høre på kain hvis hun ikke havde klaret opgaven men et svær i maven var nu heller ikke det hun ønskede sig hun sad endelig bare og overvejet hvad det ville være lettes for hende

eric vendte sig fra hende og begyndte at gå ind mod den cirkel formede plads igen han bukkede sig neg ved midten og lod en finger løbe langs kanten af nøjelhullet han gik over til det gamle ildsted flyttede en steng og ved siden har hans søsters kiste lå en nøgle han to nøjlen og gik over til hullet igen han så på kvinden "kom der er noget jeg skal vise dig" han låste gulvet op og trak den ovale cirekl til side den var tung selv for en dæmon under cirkelen var der en meget lang og meget støvet trappe ned i et mørkt hul han begyndte at gå derned mens han tændte en ildkugle i hænden

Isarina kikkede på eric og der efter på midten hun vidste ikke om det var en specel god ide hun rejste jeg og stillede sig et stykke væk så hun var sikker på der var nok afstand mellem hende og eric så han skulle flytte sig et mindre stykke for at nå hende "hvad er det og hvorfor ville du vise det til mig?" sagde hun men en mistænksom stemme da hun syntes det virkede meget onderligt når han lige havde stået og truet med at stikke et sværd i gennem hendes mave

"jeg vil vise dig et rum som jeg ikke engang selv ved hvad er det var et rum som valantha fandt da hun var lille hun fik denne nøgle af vores mor som havde haft den lige så længe hun kunne huske kom nu bare jeg lover at jeg ikke trækker våben med minder du begynder at svine min søster til så råder jeg dig til at løbe meget hurtigt" han begyndte at gå ned af trappen

Isarina tvilvede et øjeblik hvor efter hun trådte han til trappen og begyndte langsomt at gå ned hun betrakede mørket længere nede og var lige vbevd at gå i stå men fik løsnet sig fra det tiltrækende mørke og kikkede på Eric igen og tænkte om han var ude på noget

eric fortsatte ned i mørket til han stod for enden af trappen ilden han havde tænt i sin hånd oplyste kun lige akurat rummet ikke nok til at man kunne se hvad det indeholdte man kunne dog med lidt go vilje skindte sikkelserne af de høje maramor figure der stod side om side

Isarina stoppede da hun stod for enden af trappen og studerede rummet hun kikkede på eric "hvorfor har du ikke gået ned i rummet før nu?" hun kikkede igen rundt i rummet og ventede på et svar fra eric