et desperart forsøg

"til den tid kæmper jeg for jer det er der igen tvivl om du har redet mig på mere end en måde damian jeg står i dybeste gæld til dig og jeg har tænkt mig at blive til den gæld er betalt" hun kyssede ham taknemligt på munden mens hun ubevist lod sine finger kærtegne hans bryst et smil spillede i hendes munsvige og hendes øjne fangede lyst fra den opgående sol og gav dem et magisk skær hun lagede hovedet til siden så hendes natsorte hår faldt ind foran hendes øjne "der er noget jeg har tænkt på hvad tænkte du entelig da du fant ud af at det var mig der var døds dom på"

han betragtede hende og med solens spil i hendes øjne viste han at det nok desværre snart var tid til at forlade deres fælles leje og drage hjem til Melen "jeg må sige det huende mig lidt, men man skal altid lade tvivlen komme en til gode, og at jeg er her betyder ikke at din sag er lukket, kun at jeg elsker dig, men du må vide at jeg skal være retfærdig om jeg elsker dig eller ej og det huer mig noget så frygteligt, men vi havde endnu ikke før jeg mødte dig bestemt om du stod til udslettelse eller ej, så det er derfor jeg er meget glad for du ikke slår noget ihjel, det gavner din sag i stor stil" han smilede til hende og fjernede med lette fingre håret fra hendes ansigt "lille forskruede pigebarn" munlede han stille i en blidt tone, solen varmede hans ryg, men det var ikke noget han lod sig mærke af, kan kyssede hende på panden og betragtede hendes smukke øjne med et ømt blik i hans krystal klare blå øjne, han smilede

"du har lige indræmmet at du elsker mig wee" hendes smil var kærligt og fuldt af lykke hele hendes krop summede af en sær fornemmelse og hans kys fik bare glæden til at boble op og blade sig med den underlige følese hun kyssede ham lykkeligt på munden kompelt lige glad med det anet han havede sagt om hendes sag det var jo ikke på grund af den at hun ville være sammen med ham hun elskede ham og det va alt der betød noget så var hun ellers ligeglad med hvad der ellers skete og hvornår hun døde så længe det bare ikke var fra hans hånd hun lagede blidt armende om hans hals og kyssede ham længselsfuldt som om hun aldig ville give slip igen

han gengælde hendes kys lidenskabeligt, og trak hende endnu lidt tætter på sig så det var umuligt at kommet tættere, ja han elskede hende sandelig, men det betød også om hun måtte dø ville det gøre så meget desto mere ond at dømme hende til det, denne kærlighed ville svække hans dømmekraft i denne sag, men ikke meget han skulle være retfærdig om det så betød han måtte ofre alt skulle han vise for sit folk at han stod dem bi, men ellers ville han ikke lade hende påvirke ham, aldrig, han mærkede hendes varme hun under hendes kjole, den brænde som en ild under hans hænder, hendes læber gav ham noget han aldrig viste han kunne længtes efter, jo han elskede hende

vals hjerte bankede hurtigere og hurtigere og truende med at springe hendes bryst der forøvrigt var præsset tæt op imod hans brystkasse hendes kjole var krøbet op så det meget tynde stof nu kun dækkede 3 cm af hendes lår hendes åndedræt var hurtigt og hun mærekde den underlige følese bede sig i kroppen hun lod sine hænder nusse ham i nakken og kærtegende hans hals og ryg hendes kys var hæftige men de krævede dog intet hun nød bare at være så tæt på ham og bare det at han var her og elskede hende var mere end rigligt for hende

hendes varme krop mod hans, følte så fremmet for en ham som altid havde levet i kyskhed, det tætteste han havde været på en kvinde før var en dans, ellers hans søsters pylren, han kunne mærke hendes hjertes slag, hæftigt og hurtigt, hendes hænder der kærtegnede hende, var dette begær? i sandhed var det vel ikke så syndigt når to elskede hinanden som hende og ham, han kunne mærke hvordan han blev svimmel af mangel på luft og trak sig lidt væk fra hende og smilede kærligt og varmt til hende, mens an næsten useligt hev lidt efter vejret "men kære dog" hans stemme rystede let, men smilede på hans læber og glimtet af kærlighed i hans øjne viste at det ikke var usikkerhed der fik den til at ryste, mere lidenskaben til hende han følte

hendes øjne var blide og afslørede alt det kærlighed hun føldte til ham hendes mund havede endu ikke lukket læberne helt sammen efter sidste kys hun fugtede dem med tungen for at de ikks skulle sprække hendes krop rystede svagt og lideskbane brændte i hende som flammer hun smilede genert til ham og støj ham blidt ned af ryggen unden at svare hun kyssede blidt hans kraveben og hals og kikkede der efter på ham med et blik der næsten tiggede ham om ikke at gå endnu

han sukkede af en blandning af velbehag over hendes berøring og kys, men også opgivende "men kære jeg har jo også andet at lave end at ligge her og udfolde mine følelser til dig" han smilede drillende og rystede på hovedet så det lidt for lange pandehår satte sig ordenligt igen "ååå kære ikke se på mig på den måde, jeg sagde jeg kun kunne blive en nat og at jeg skulle hjem når morgenen kom og selvom jeg vil give dig ret i at den kom hurtiger end nogle af os ønskede så er den her nu en gang alligevel og banker så blidt på vinduet" han kyssede hende blidt og smilede så, han øjne rummende en blidhed han sjældent så på nogle med og en ømhed han kun følte for ganske få

hun kyssede ham blidt og kikkede igen på ham og nikkede forstående det svage lys fagede hende øjne der var fyldt af taknemlighed for det han havede givet hende og lykke fordi han elskede hende "jeg ved det min elskede det er bare så vidunderligt at have dig her jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig men du har ret du har anet at lave så længe du snart kommer og besøger mig igen" hun slap ham blidt og rykkede sig lidt så han kunne rejse sig hun ville ikke holde ham her og for første gang nogle sinde forstod hun hvor vigtigt hans arbejde var det respetede hun og var bare lykkelig over at måtte få ham i hans fritid hendes kjole sad skævt og skjulte kun lige præcis de mest intime steder og heller ikke meget anet

han rødmede let over hende kjole og kiggede hurtigt væk, han svinge benen udover sengekanten og sætte sig der med ryggen til, og dog lidt skamfuld væk, det gik nok længe før han kunne se hende nøgne og føle den sammen ømhed som når hun bare var tæt på ham, "jamen det er da trist hvad gør du så når jeg ikke er her, render rundt som en høne uden hovede"drillede han blidt for at lette stemningen, men forsat uden at se på hende "men du har ret, der er meget andet jeg skal se til og du ved jeg ville ønske jeg kunne blive, men der er kun en ting jeg elsker højre end dig og det er mit folk" han stemme blev fyld med en autoritet som kun en sand leder kunne have, men så blev hans stemme mild og blød igen "du ved jeg vil komme så snart jeg kan ikke kære" han vende halvt hovedet med kom så i tanke om hendes uanstændige påklædning og kiggede i stedet ud af vinduet på morgensolen, dens stråler spillede i hans hår og fik det til at skinde som det pure sølv

val kikkede ned af sig selv og rette hurtigt og med sikker hånd sit gøj sådan så det ofte ud efter hun hade træenet så det var ikke noget nyt for hende hun rejste sig og gik rundt om sengen over foran ham og satte sig på hug og kikkede op på ham med et smil som intet kunne fjerne "jeg tror jeg vil ryde lidt mere op og få pakket det sidste ud i tilfælde af at der måske kommer en engel fordi sener og jo jeg ved du kommer så snart du kan og jeg glæder mig til at du kommer tilgengel lover jeg dig at her til den tid vil være så rent at du kan spejle dig i mit træ gulv"

han smilede kærligt og lagde en kærlig varm hånd på hendes kind "det lyder spændene kære" han smilede, men hans tanker var allrede lidt fjerne og i gang med at opdatere hvad der skulle ske i dag, men han slog der hurtigt ud af hovedet "men jeg tror nu godt jeg kan nå en kop te inden jeg skal afsted, hvis det ikke er for meget at forlange" han smilede til hende og fjernede hånden og rejste sig og strakte sig, solen spillede i de slanke muskler og hans vinge kom til syne den skulle også strækkes, men den forsvandt hurtigt igen, han følte til tider den var mere et magt symbol end et enligt redskab, selvom han ikke kunne flyve uden den, men det føjtes så tomt når der kun var den ene, han savnede faktisk at have begge, han følte sig lidt som en krypling med kun en vinge, han ragte hende hånden for at hjælpe hende op

hun tog den forsigtigt og rejste sig hun kunne mærke den underlige følse fra før blev stærerker end den var før hun skubbende den om i baghovedet det var nok ingen ting selv om hun var begyndt at blive lidt bekymret da hun havede rejst sig rystede hendes ben en andelse *det er nok bare al den spæning jeg for min styrke tilbage lige om lidt det er jeg sikker på* hun smilede til ham så godt som hun kunne på tros af hendes bekymring og begyndte at gå ud i køkkenet for at lave noget te

han fulgte hende med blikket, der var noget galt, han tænkte lidt og fulgte så efter hende "valantha er du okay?" spurgte han bekymret efter hende, han stod nu og lægnede sig op af karmen til køkkendøren og betraktede hende med en eftertænksom mine og et løftet øjnebryn afventende på svaret, hans mund var alvorligt knepet sammen og hans øjne noterede sig alt ved hende, som en doktor der undersøgte en patient "og lyv nu ikke for mig vel kære, det vil jeg ikke have" han fremtvang et lille skævt smil, men bekymringen lå på overfladen

hun smilede beroligende til ham #jeg føler mig bare lidt svag og har en underlig fornemmelse i kroppen der ud over har jeg det meget varmt ikke anet det går nok over lige om lidt det kan være fordi jeg ikek har spist eller drukket særligmeget de sidste par dage" hun fandt te kedlen frem og begyndte at lave te nej hun havede det virkelig ikke godt og det var som om det belv være og være jo længer tid hun stod op men han skule ikke se det han måtte ikke blive urolig hun kunne vel holde ud til han hade drukket sin te og var fløjet så kunne hun tage et bad og gå i sneg

han så vuderende på hende og gik så over til hende og tog tekanden fra hende og smilede "kære lille De, jeg sagde du ikke skulle lyve" han smilede varmt til hende og satte kanden "du har det slet ikke godt, enden går du selv ind i sengen igen ellers smide smider jeg dig over skulderene og bær dig der ind og jeg vil nok foretrække du går selv, okay?" han stemme var blidt men med en tone der viste at han ikke ønskede at blive modsagt i denne sag, derefter satte han vand over og begynde at lede efter en form for mad i køkkenet mens han mumlede "det er da også for dumt ikke at spise, tossede pigebarn, du kan jo blive syg og alt sådan noget menneske noget" hun kiggede kærligt på hende

"jeg lyver heller ikke" mumlede hun ofr sig selv og vendte sig om og begyndte at gå ind i seng vel videne at han nok ville komme til at lede længe da hun ikke havde fået købt ind så hun havde abselut intet spisligt i huset hun stod lidt i børen ind til soveværelset og sank der efter sammen mit i døren hun var så afkraftet og svag at der gorde ondt hun tog sig sammen og forsøgte at samle sine sidste krafter for at rejse sig det var ikke første gang hun ikke hvad spist sidste gang var bare for 12 år siden og hun var så lille at hun intet huskede siden det havde hun spist rigligt hver dag da hun entelig godt kunne li mad

han høre bumpet på gulvet, ikke en lyd af noget der væltede, men lyden af en der væltede, han lukkede roligt den skabslåge han lige havde åbnet og rystede let på hovede og mumlede for sig selv "tossede kvindemenneske" og gik gennem stuen og hend til soveværelset "tossede kvindemennekse" mumlede han igen mens han løftede hende op og lagde hende over i sengen og kiggede vuderende på hende "og hvad kan man så lære af det unge dame?" han kiggede afventende på hende efter et svar, men opgav hurtigt "nu bliver du liggende der, forstået" han kiggede bestemt på hende, men han stemme var kærlig med alligevel bestemt, han gik ud i sin jakke og fandt en lille pung frem og gik ud i køkkenet, vandet kogte nu, han blanede lidt af pungens indhold op med vandet og tog kanden og et stort krus med ind i soveværelset, mens han gik og småmumlede for sig selv rystende på hovedet, han skænkede væsken op i det store krus. en sødelig duft sprede sig i rummet, han ragte hende kruset og satte kanden fra sig "nu drikker du alt det og ikke noget med "ad det kan jeg ikke lide" eller "føj nej det smager grimt" (sagt i en forvrænget tone) du har selv rodet dig ud i det her så nu drikker du op unge dame" han smilede kærligt til hende

val kikkede surmuglede på ham han havde båret hende @fdg#gdfgd* hun tog tøvende i mod det glas han rakte til hende og kikkede misbeligende på væsken hun lod det kære rund i glasset mens hun kikkede på det som om det var giftgt hun kikkede på ham som om at han var den ondeste mand på hele jorden og smilede så kærligt til ham han var bare så nuttet når han var så moderlig hun løftede glasset og tømte det i et drag mens hun skar en grimasse ikke fordi det smagte grimt hun hade smagt være men bare for at drille ham

han smilede kærligt til hende, og tog kruset igen "hvis det ikke var så slemt kan du sagtens tåle meget mere" han skænkede endnu et krus og ragte det til hende, "det skulle gerne give dig lidt styrke og så ligger du dig til at sove og så syntes jeg du skal gå ud og handle noget mad for dette går ikke" han strøg hende blidt over kinden og smilede sit normale beroligende smil som sagde alt nok skulle gå

"kun på to betingelser" hun smilede mystisk til ham og blinkede sådan jeg ved hvad der sker nu og det ved du bare ikek aktigt "et: du tager op i himlen og ser at komme på arbejde inde de sneder folk herned for at hente dig og to: jeg får et kys før du går hvis du gør det så er det en aftale og der er ingen forhanliger jeg drikke rkun det her hvis du flyver " hun smilede kærligt til ham og tog igen imod kruset

han sukkede opgivende "som frøknene ønsker" han rejste sig og bukkede ærbødigt for hende, han gik derefter hende til henden igen og kyssede hende blidt på munden, selvom hendes varme bløde læber gav ham lyst til mere, lod han det blive ved det, han rettede sig op igen og smilede til hende "farvel kære og nu har du bare at jeg gøre som jeg siger ikke" han så bestemt på hende, som en understregelse af hans ord

hun smilede til ham "det skal jeg nok min elskede du må undskylde at jeg ikke rejser mig og nejer men din odre holder mig i sengen" hun smielde blidt til ham og sendte ham et luft kys ved at løfte hånenden og kysse den blidt og puste kysset efter ham der efter tog hun kruset og begyndte langsomt at drikke indholdet stadiv mens hun så på ham over kanten af kruset hun lukkede langsomt begge øjne og åbende dem igen hendes lange øjnvipper gjorde denne enkle bevælge ufattelig forførisk og sensuel

han rystede på hovedet af hendes forføriske øjne "du har en helt kande igen, drik et krus til når du vågner det smager lige så slemt om ikke værre når det er koldt, og sov så" hans stemme var drillende men kærlig, han sukkede og vende sig og gik ud af soveværelset og ud i gangen hvor han tog sin frakke på, han var lige ved at glemme den lille pung uden i køkkenet og skunde sig ud og fejede den ned i en af lommerne, og ud i gangen igen han åbnede døren og råbte til Valantha "jeg går nu, vi ses" derefter lukkede han døren og lettede yndefuld fra trappetrinnet
///out///

val lagede sig lydigt til at sove da hun var færdig med kruset d ahun vågende igen drak hun et krus til stod op og gik i bad da hun var blevet ren og hvade fået noget tøj på gik hun ud og hanlede ind da hun var færdig med det lavede hun noget mad og satte sig til at spise efter det rytede un op og gjorde rendt og da hun så var færdig satte hun sig udmattet ned hun sp sig om i sit rene hjem og begyndte derefter at danse rundt til tonerne fra mosard