Uventet møde

Han smilede til hende og kyssede hende igen. *det her kunne man godt blive afhængig af* Han lod blidt en hånd glide gennem hendes hår. det var blødt, som silke, ja blødere endnu. Han kunne ikke andet end nyde de to kys de havde haft indtil nu.

hun smilede blidt til ham og rejste sig op hun tog fat i hans hånd for at få ham op at stå "du skal lære at danse" hun smilede hun følte sig så lykkelig han var jo han havde jo han havde kysset hende uden at være blevet tvunget til det og unden at løbe sin vej efter

"Hvad skal jeg?" han så på hende. *det kan hun ikke mene*

"du skal lære at danse" hun smilede til ham et smil så kærligt og blidt at det ville få selv en dæmon til at mene at hun var da meget nuttet når alt kom til alt hun forsøgte igen at få ham med sig op at stå

Han kunne ikke lade være med at smile og rjste sig. "Okay, du skal være velkommen til at prøve."

hun smilede og kyssede ham glad på kinden "forestil dig musikken i et takslag de går en to tre og fire" hun smilede blidt til ham

han nikkede. "det handler bare om at følge takterne - gør det ikke?" *gud hvor må jeg dog virke dum nu..*

hun begyndte langstomt at lære ham de grundlæggende trin til de lidt mere avanseret og alt imens hun komplimetrede ham og rettede på ham til han til sidst ville være i stad til at danse med hende

*det her går jo nemt nok* Han lærte det hurtigt og var taknemmelig over at han ikke havde trådt hende over tæerne. Han smilede til hende. "Må jeg prøve at føre?" spurgte han uden egentlig at vente på svar. han ændrede sin kropsholdning og begyndte at danse med hende, mens han smilede til hende.

val smilede og eftersom han ikke vendtede på hende fulgte hun ham bare hun havde det som om hun svævede hun trædte tætter på ham og smilte så "er du klar til at stææte nevoet op?"

"Det er et forsøg værd" svarede han og kyssede hende flygtigt.

hun hev ham ind i en dans af hvirvelde bevæglser sprig kast krops kontakt og afstad så hurtigt at hvis der var nogle der så det ville de tro at de havde træet sammen i massevis af år i den dans lå al hende lidenskab og lykke

Tempoet var ingenting syntes han. "Smukke, skal vi sætte tempoet yderligere op?" spurgte han med et glimt i øjnene

"meget gerne" hendes smil var sensuelt og hendes øjne glintede i den nedgående sol hun kyssede ham hæftigt og lod ham føre denne gang

"Hold fast ellers kommer du til at flyve." Hans hjerte næsten sang af lykke. Tempoet blev næsten tredoblet. Han dansede med hende som havde han aldrig bestilt andet.

hun holdte fast og smilte til ham "så lad mig flyve jeg er ligeglad så længe du griber mig igen" hendes øjne glintede i lyset skær og hendes bevæglerser var flydene og eleagnte

Han smilede til hende og satte roligt tempoet ned. "Valantha.. der er noget jeg må indrømme.."

hun kikkede nysgerit på ham "og det er søde" hun smilede kærligt til ham han fik hende til at føle sig så tryk hun gik over og satte sig på knæ forand ham med hænderne i skødet

"Jeg.. jeg er.. nej lige meget.. " Han rødmede og kiggede på sine hænder. *Hvordan får jeg sagt hvad jeg føler,* tænkte han *Hun fortjener mere end blot sætningen 'jeg er forelsket i dig'*

"nej kom nu fortæl hun gik smilede over til ham og lage armende om hans hofte og kyssede ham på kinden

han tog en dyb indånding. "Jeg er forelsket i dig" *sådan. Nu er det sagt*

chokket stod malet i hendes ansigt "men damian??" hviskede hun lavet *hvad skal jeg gøre han er alt det daminan ikke er og han vil dase med mig han har så meget mere frihed og er om muligt snukker men daminan er trykhed og sikkerhed arr jeg er så forviret hvis bare han ikke spurgte men tog det han ville have så ville det ikke være så sværdt* tænkte hun og tog sig til hovedet og smile skævt til ham med hovedet lidt på skrå

"Hvis han ikke kan finde ud af at tage sig tid til dig, så han ikke det værd" *Damian slår mig ihjel* Han gengældte hendes smil

val kløede sig forviret i håret der var noget om det han sagde men nej det var så svært hun gik over til den største af ruin blokkende og kravlede op på den og kikkede ud over ruinpladsen et øjeblik kunne man se al den sorg og smerte hun nogle sinde have føldt afspejle sig i hendes ansigs men kun som et lyn på en himmel væk på et øjeblik

Han så på hende *Undskyld Val..* tænkte han. "Det er op til dig om du vil have mig, jeg kan godt tage et nej.." *Om end det vil gøre ondt at se hende og Damian sammen*