schpping med engle

de lanede lidt uden for han satte hende ned og landet tæt bag hende, hans vinge blev usynlig igen "passer dette frøknen?" spurgte han drillende, og tog en flaske med rent vand fra melen op og drak lidt, sikke han blev jaget rundt af den lille dame, han smilede for sig selv

"det er perfekt" hun vendte sig om og kyssede ham på kinden og løb så ud blandt butikkerne for at finde en kjole en lille pige kom over til hend eog pegede på hendes tøj og konstatede højlydt "det liger det tøj min bedstemor går i"val regede ved at købe en is til pige mens hun tale og drillede pigen kærligt mens hun stod og underholdt pigen sendte hun et lille smil til ham

han smilede tilbage, menneksemyldre af stressede folk der løb forbi havde altid irriteret ham, der var inten orden i denne verden, hvor så Val dejlig ud når hun ikke virkede som et skramt dyr, han kunne ikke forstå hvorfor hun ikke selv kunne se det

da pigen var løbet sin vej vendte hun sig om og vinkede til ham "kom nu vi skal finde en kjole og du skal hjælpe mig det er foredelen ved at have en ven der er bøsse de har samg i tøj" hun grinde til ham

han sukkede "jeg er ikke bøsse og jeg er ikke den bedste til tøj, det er fordelen ved at have en søster" han smilede og fulgte efter hende, nu måtte hun snart stoppe med det bøsse halløj, såda noget var bare forkert

hun hev ham med ind i næsten alle tøjbutikker og prøve sko smykker kjoler i hvis og sort d ahun til sidst stoppede i en butik med store gotiske kjoler i hvid og sort "er der nogle her du kan li som jeg skal prøve"

han sukkende han forstod ikke de engle der faktisk havde en mage, han kiggede lidt "ja det er fra den tid jeg var ung og faktisk gik lidt mere op i andet end arbejde, helst noget lyst, du er så køn i det" han smilede mildt til hende

hun gik straks på jagt efter en hvis kjole med mørke blåkanter elelr mønster eller bare et eller anet og fandt da også en som hun viste ham "hvad synes ud"

"den er da meget køn" han smilede og nikkede til hende, hvad siger man dog altså, han så sig om for ham så det meste ens ud og hvad gjorde forskellen, hvis hans søster havde været på besøgt kunne han have sendt hende i stedet, hun ville have været elle vild, hun flippede helt når hun fik lov til at købe tøj til ham

hun gik ind i prøve rummet og hvem gadinet for hun kikekd elidt på kolen den havede mørkeblå broderinger og et snære skørt af den gamledas art og mange lag men aligevel var den ufattelig enkel de lange ærmer fik hende til at tænke på kvinder fra midddelalderen hun tog den på og mens hun knokkelde med at få den på filk hun sagt nogle lyde der mest af at minder om når der er en der ved at vældte hele butikken

der kom nogle mærkelige lyde inde fra prøverummet, Damian løftede det ene øjenbryn, "er du okay der inde?" spurgte han forsigtigt, det virkede ligt akavet, især fordi han viste hun var nøgen

"jaja jeg er ude om lidt" efter den del skramlen og puffen og massen fik hun vredet sin arm om på ryggen så¨hun kunn elukke den ene knap der iretede hende hun kom ud med kjolen på og kikke nervøst på ham

"øh min meninger er nok irelevant, men jeg syntes den er rigtig pæn på dig" sagde han lidt genert og smilede til hende, i sandhed meget pænere end den blodige kjole hun have haft på før, bare hun ikke tog den skikkelse på igen, han rystede lidt ved tanken

"den skal ikke være pæn den skal vær esmuk enestående" hun begyndte at trave rundt for at finde en beder det var godt nok svært

"jeg har altså virkelig ikke forsan på tøj okay, min søster køber tøj til mig når hun får lov og det er det okay, du kan hive tons vis af enestående kjoler frem for mig og de vil alle være lige smukke okay?" han sukkede opgivende, bare de ikke skulle ind i flere butikker og ham der var taget afsted for at få lidt fred og ro, "kan du i den mindste ikke finde den enestående kjole i denne butik?" han satte sig i en stol og sukkede opgivende

val sendte ham et skjuldt let såret blik han havde slet ikke opdaget at de var for hans skyld hun stod der hun fik fat i en ekspidient der hjalp hend emed at finde den mest perfekte kjole i hele butikken men vals glæde var væk hun prøvede den ikke engang hun købte den bare og proppede den i en pose sammen med hende smykker og sko

"skal du ikke have den på? jeg vil da gerne se den perfekte kjole du snakkede om" sagde han undrende, hvorfor denne pludselige ligegyldige opførsel, han lærde da aldrig at forstå kvinder og især ikke menneksekvinder

"det er lige meget det kan vendte vi skal lige ind i en butik mere" hun vendte sig om og begyndte at gå ud af butiken over imod musik butikken overofr

han sukkede og rejste sig "som frøknene ønsker, håber ikke jeg har sagt noget forkert" han smilede blidt til hende, han kunne godt mærke hun var noget utilfreds, men over hvad dog

val gik ind i butikken og over til den store sorte chello og fik komanderede den stakkels espidient igang med at finde noget hun kunne bære den i hun stod og ligende en der mente at det gik alt for langsomt og hun undlod bevst at svare damian hvad skulle hun sige sanheden var udelukket så var det beder at holde kæft

han sukkede dybt "jeg er ikke et mennekse jeg kan mærke der er noget galt, kære frøken" viskede han i hendes øre, han stillede sig ved siden af hende og kiggede på hende med et løftet øjenbryn og forstående øjne

"lad være at kalde mig frøken eller kære brug dog mit navn" vrissede nu "du får det til at lyd esom om du ikke kænder mig" hun betalte for chelloen og gik ud af butikken

ui den sved "undskyld" mumlede han og fulgte efter "jeg kan da også bare gå hvis det er det du vil have valantha" han så såret på hende, hvorfor var hun nu sur på han, havde han ikke fulgt efter hende ind i alle de kedelige butikker hvor alt i hans øjne så meget trivielt ud

hun vendte sig hurtigt om 2nej gå ik det... det er bare fordi.... fordi jeg er ... fordi jeg er forviert" sangede hun tilsidst lid for hurtigt "skal vi se at komme ud i skoven igen jeg hader byen

"jeg troede aldrig du ville spørge" svarede han lettet og ragte hånden ud mod hende "men du får kun en flyvetur, hvis jeg må se kjolen på når vi kommer der ud, er det en aftale" han smilede drillende, mennekser var bare sære, han måtte vel snart se det i øjnene og acceptere det